Aarhus Universitets segl

Workshop: Cybersikkerhed i curriculum (Business and Social Science)

SHAPE inviterer i samarbejde med Happy42 undervisere fra Aarhus Universitets BSS-uddannelser til en workshop om, hvordan cybersikkerhed kan integreres som en central del af undervisningen. Workshoppen er gratis og afholdes på engelsk.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 24. oktober 2024,  kl. 08:00 - 10:30

Sted

Ada Meeting Room, 5342-333, Åbogade 34, 8200 Aarhus

Business-profiler spiller en central rolle i cybersikkerhed. Deres erfaring med risikostyring, governance og strategisk ledelse er afgørende for at vurdere og prioritere risici samt tilpasse sikkerhedsstrategier til virksomhedens mål.

På denne workshop får du konkrete værktøjer og indsigt i, hvordan cybersikkerhed kan integreres i undervisningen. Der vil også være plads til inspiration, ny viden, eksempler og dialog om både erhvervslivets behov og de studerendes rolle i cybersikkerhedsbranchen. 

Workshoppen er en del af projektet 'Tværfagligt netværk og vidensdeling om cybersikkerhed', som støttes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Formålet er at styrke integrationen af cybersikkerhedskompetencer i fremtidens uddannelser. 

Vi glæder os til en lærerig workshop, hvor vi sammen kan præge fremtidens undervisning i cybersikkerhed på BSS-uddannelserne. 

Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt hos Karina Dollerup på k.brunsvig@cc.au.dk senest den 18. oktober. 
 
Program
8.00 - 8.30: Introduktion til cybersikkerhed

En introduktion til cybersikkerhed med fokus på risikostyring, corporate governance og juridiske aspekter.

8.30 - 9.00: Fast-track kursusindhold
Gennemgang af vores tidligere fast-track kursus, som var målrettet akademikere med forskellige akademiske baggrunde for at afhjælpe manglen på cyberkompetencer inden for cybersikkerhed. 

9.00 - 9.30: Oplæg fra erhvervslivet
Oplæg om erhvervslivets fokus inden for cybersikkerhed, herunder NIS2, risikostyring, compliance, GRC m.m. 

9.30 - 10.00: Match mellem studerende og erhvervslivet
Fælles afdækning på baggrund af inspirationsindhold: Hvordan kan business studerende bidrage til cybersikkerhedsbranchen? 

10.00 - 10.30: Worksession
Deltagerne arbejder sammen om at koble cybersikkerhedsemner til uddannelser inden for Business and Social Science og identificerer potentielle fagområder, hvor dette kan indgå.