AI og maskinlæring på arbejdspladsen: Fra grunduddannelse til førsteklasses arbejdsstyrke
For nylig var SHAPE repræsenteret ved den prestigefyldte datalogi-konference ACM (Association of Computing Machinery) CHI 2024, hvor Magnus Høholt Kaspersen præsenterede et nyligt forskningsprojekt, om hvordan den digitale udvikling skaber forandringer på arbejdspladser. Projektet undersøgte, hvordan man kan opbygge viden om og kompetencer inden for AI og maskinlæring blandt akademikere i professioner, som påvirkes af et digitalt landskab i hastig udvikling.
SHAPE-projektet Digital dannelse og maskinlæring har i tæt samarbejde med forskere fra Center for Computational Thinking and Design undersøgt, hvordan praktiske undervisningskurser i digital teknologi med særligt fokus på kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) kan bidrage til at understøtte aktivt medborgerskab, kreativitet og digital dannelse i et stadig mere digitaliseret samfund. Projektet har mere specifikt undersøgt, hvordan færdigheder og kompetencer inden for AI og ML kan udvikles blandt akademikere i professioner, hvor den digitale udvikling skaber nye muligheder og udfordringer for en lang række arbejdsopgaver. Det gælder især hos vidensarbejdere, som arbejder med f.eks. kommunikation, marketing, tekstforfatning, oversættelse og sagsbehandling.
”Fremskridt inden for kunstig intelligens skaber et behov for at fremme AI-kompetencer på arbejdspladser,” indleder Magnus Høholt Kaspersen og medforfatterne Peter Dalsgaard, Line Have Musaeus, Karl-Emil Kjær Bilstrup, Ole Sejer Iversen, Marianne Graves Petersen og Christian Dindler den nylige forskningsartikel, ”From Primary Education to Premium Workforce: Drawing on K-12 Approaches for Developing AI.” For at undersøge hvordan vi kan udvikle disse kompetencer, har forskerne bag projektet udført et eksplorativt casestudie i samarbejde med DM – Dansk Magisterforening, hvor medlemmer af DM deltog i workshops om AI og ML for at opbygge konkrete erfaringer med værktøjerne.
”Vi har gennem de seneste 5 år arbejdet med undervisning i AI i skoleregi, fordi vi kunne se, det ville få en kæmpe indflydelse på vores fremtid. Efter de store sprogmodellers indtog, såsom ChatGPT, er indflydelsen kommet – også for at blive. Derfor er det ikke længere nok at arbejde i skolen – og gør vi ikke en stor indsats for at opkvalificere og myndiggøre folk på arbejdspladserne risikerer vi, ligesom ved den første digitaliseringsbølge i 80erne, at digitaliseringen sker alene på arbejdsgivernes præmisser. Derfor har vi været meget interesserede i, hvordan vores erfaringer fra skoleverdenen kunne viderebringes i en professionel kontekst.
Med dette arbejde, viser vi et stort potentiale for at gøre netop dette, men også at mange af udfordringerne fra skoleverdenen – navnligt omkring myndiggørelse – også gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Artiklen trækker tråde tilbage til 80ernes Participatory Design-bevægelse, der i høj grad er rodfæstet på Aarhus Universitet, og som også dengang pegede på fagforeningernes rolle i digitalisering. Vi håber at vores forskning kan være med til at informere, hvordan fagforeninger kan styrke og opkvalificere de ansattes medbestemmelse på arbejdspladsen, når det gælder kunstig intelligens og digitalisering generelt, bl.a. gennem efter- og videreuddannelse,” fortæller Magnus Høholt Kaspersen.
Projektet har hentet inspiration fra feltet Child-Computer Interaction (CCI), og forskergruppen har bl.a. undersøgt, om og hvordan tilgange derfra kan anvendes til at styrke kompetencer og myndiggørelse hos akademikere på tværs af forskellige professioner. Resultaterne af casestudiet viser en statistisk signifikant stigning i deltagernes selvrapporterede viden om ML efter deltagelse i en workshop, men de viser dog ikke en stigning i selvtillid og myndiggørelse i henhold til hverken AI eller ML. Derfor konkluderer forskergruppen på baggrund af studiet, at myndiggørelse inden for AI er et rettidigt og vigtigt emne at adressere inden for HCI-feltet (Human-Computer Interaction), og at tilgangene fra CCI viser lovende muligheder for at udvikle dannelse og myndiggørelse inden for AI på arbejdspladserne. Endelig peger de på mulighederne ved at lade professionelle organisationer som fagforeninger indgå i opbygningen af nye AI-netværk blandt akademiske faggrupper og lade særligt interesserede medlemmer fungere som ambassadører for AI-dannelse.
-----
Læs mere om projektet og dets resultater i forskningsartiklen her:
Kaspersen, M. H., Musaeus, L. H., Bilstrup, K.-E. K., Petersen, M. G., Iversen, O. S., Dindler, C., & Dalsgaard, P. (2024). From Primary Education to Premium Workforce: Drawing on K-12 Approaches for Developing AI Literacy. Proceedings of the ACM on Human-Computer Interaction. doi.org/10.1145/3613904.3642607