Eksperter og forskere fra bl.a. universiteter, kommuner, NGO’er og styrelser bidrog dagen igennem med deres perspektiver på, hvordan den hastige udvikling af en digitaliseret offentlige sektor ændrer det værdilandskab, der indtil nu har karakteriseret velfærdssamfundet. Cecilie Eriksen fremhæver tre centrale hovedpointer fra dagens diskussioner:

#1 I den digitaliserede stat er alle borgere digitalt udsatte

”På baggrund af bl.a. Maj Nygaard-Christensens (lektor, AU) forskning i hjemløses og udsatte stofbrugeres veje til digital service, Kirstine Zinck Pedersens (lektor, CBS) og Anja Svejgaard Pors’ (docent, Københavns professionsskole) forskning i, hvordan fokus på data og teknologi i hospitalsvæsnet forandrer relationen mellem patient og professionel” samt Institut for Menneskerettigheders rapport om ’Rettigheder i den digitale velfærdsstat’ stod det klart, at det er afgørende, at vi får øjnene op for, at i den digitaliserede stat er alle borgere digitalt udsatte og ikke kun grupper som syge, ældre og hjemløse,” fortæller Cecilie Eriksen. ”Men det er selvsagt vigtigt, at der også tages hånd om, at de sidstnævnte er særligt sårbare. Undersøgelser har vist, at mange på grund af problemer, som digitaliseringen skaber, opgiver af få den hjælp, de både har brug for og ret til, når de f.eks. bliver syge. Det er derfor nødvendigt at holde analoge døre til hjælp fra mennesker åbne,” understreger hun.

#2 Digitaliseringen og fokus på brug af data skaber ændringer i velfærdsstatens værdilandskab

Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, fremhævede, at det er en klar tendens, at staten i dag på flere områder lever langt bedre op til idealerne om at mindske borgernes administrative byrder og servicere dem hurtigere, end den gjorde tidligere. Det ses f.eks. hos SKAT i forbindelse med udarbejdelse af årsopgørelser. Ombudsmanden påpegede også en anden vigtig tendens, nemlig at politikernes beslutning om, at al lovgivning skal gøres ’digitaliseringsklar’ fører til, at der i lovene skæres ned på de kriterier, der kan lægges til grund for sagsbehandling, og at man går væk fra, at der skal udføres konkrete skøn af mennesker. ”Bevægelse væk fra konkret skøn og en bred menneskelig dømmekraft til et mere snævert fokus på brug af data og automatisering kan føre til, at der er nogle værdier og idealer, som den digitaliserede velfærdsstat fremmer, som f.eks. ’at behandle lige sager lige’, og andre værdier, som ikke kan realiseres i samme grad som tidligere, som f.eks. omsorg og privatliv”, vurderer Cecilie Eriksen.

Mange af oplægsholderne fremhævede, at digitalisering ofte viser sig at være langt sværere end forventet netop på grund af kompleksiteten i de opgaver, den offentlige sektor varetager. Eik Møller (kommunaldirektør og formand for Komdir), Ulrik Røhl (postdoc, CBS) og Irina Papazu (lektor, IT-Universitetet) understregede alle behovet for mere digital dannelse og særligt blandt politikere og ledere i det offentlige. Lederne skal være bedre rustet til at lede digitale transformationer forsvarligt, så det er faglige skøn og faglige behov, der driver dem.

#3 Digitaliseringen og ønsket om at bruge data medfører magtforskydninger i det danske samfund, som berører både retsstat og demokrati

Rasmus Grønved Nielsen (lektor, Københavns Universitet) påpegede, at forholdet mellem ret og teknologi i flere tilfælde er blevet vendt på hovedet. Det ses, når omfattende offentlige digitaliseringsprojekter viser sig ikke at overholde lovene, og politikerne efterfølgende ændrer lovene, så systemet gøres lovligt – typisk med den konsekvens, at borgerne mister rettigheder, som de normalt har, f.eks. til partshøring og begrundelse. Den bevægelse er et af flere eksempler på, at magt reelt flyttes fra den offentlige til den private sektor og fra folkevalgte til tech-firmaer, idet det i nogle tilfælde reelt er IT-systemernes funktionaliteter, der påvirker, hvordan landets love udformes. Dette kan opfattes som et demokratisk problem, fordi udformningen af den offentlige sektor dermed ikke forankres i politiske visioner. Lisa Reutter (postdoc, Københavns Universitet) fremhævede, at den meget store betydning og værdi, som data i dag tillægges i alle dele af organisering af staten, viser, at vi reelt står midt i et gennemgribende paradigmeskifte af den offentlige forvaltning.

I sin afsluttende dialog med Johan Busse (formand, Dataetisk Råd) konkluderede Helene Friis Ratner, at ”konferencen viste, at digitalisering og dataficering af velfærdsstaten griber ind på alle niveauer: På magtens tredeling, når træge IT-systemer og komplicerede infrastrukturer stiller krav til lovgivning fremfor omvendt; på medarbejdernes arbejdsopgaver, når de forholder sig til data og digitale teknologier og ikke kun mennesker – og på de borgere, der ikke kun skal forholde sig til offentlige myndigheder, men også hvordan deres ”digitale dobbeltgængere” repræsenterer dem. Der er stadig mange åbne og uafklarede spørgsmål om, hvor vi bevæger os hen som samfund, og hvad vi vil med digitalisering, dataficering og ikke mindst AI, som hviler på både digitalisering og dataficering. Det kalder ikke bare på flere konferencer og mere forskning men også på politisk involvering og stillingtagen – selvom det sjældent er digitalisering, der høster stemmer”.

Tak til alle oplægsholdere og deltagere for engagerede diskussioner og spændende perspektiver!

Kontakt
Cecilie Eriksen, AIAS-SHAPE fellow
E-mail:  cee@au.dk
Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) &

SHAPE - Shaping Digital Citizenship
Aarhus University
Denmark