Aarhus Universitets segl

Mød en forsker i SHAPE: Anton Elias Holt

Anton Elias Holt er ph.d.-studerende ved Medievidenskab og er tilknyttet SHAPE med forskningsprojektet ”Misinformation og lav-kvalitetsindhold på sociale medier.” Læs mere om hans forskningsbaggrund og igangværende projekt i portrættet her.

Hvad er din professionelle baggrund, og hvad er dit primære forskningsområde?
”Jeg har en gennemgribende tværfaglig baggrund med en bachelorgrad fra RUC i Filosofi og Psykologi og en kandidatgrad i Kognitiv Semiotik fra Aarhus Universitet. På RUC blev jeg dybt optaget af, hvordan teknologier og apps kan forme vores samfund, hvordan der indskrives magtstrukturer i algoritmer og hvordan overvågningsteknologier såsom smittestop-appen påvirker menneskers forståelse af hinanden og det samfund de lever i. For at få flere empiriske værktøjer til at fortsætte mine undersøgelser søgte jeg til AU, hvor uddannelsen i kognitiv semiotik gav mig et godt indblik i socialpsykologi, computerlingvistik (NLP) og basale statistiske metoder. Nu bruger jeg mine teoretiske og tekniske færdigheder til at undersøge sociale medier i et felt der nok bedst kan betegnes som ”digital samfundsvidenskab”.”

Hvad handler dit igangværende SHAPE forskningsprojekt, "Misinformation og lav-kvalitetsindhold på sociale medier", om?
”Mit ph.d.-projekt hører under Anja Bechmanns Social Media Influence projekt, der undersøger hvordan sociale medier er med til at forme overbevisninger og adfærd i befolkningen. Mit projekt fokuserer hovedsageligt på Facebook, hvor jeg undersøger hvem der bliver eksponeret for hvilke typer af misinformation og hvordan misinformation ændrer sig i takt med offline begivenheder. Derudover undersøger jeg hvordan ændringer i Facebooks modereringspraksis og udbredelsen af kunstig intelligens påvirker de typer af misinformation der florerer på platformen.

Fælles for mine undersøgelser er at de baserer sig på store datasæt af digitale fodspor som vi allesammen sætter når vi færdes online og at de benytter digitale metoder såsom netværksanalyse, der kan bruges til at kortlægge relationer mellem brugere, og computerlingvistik, hvor man ved hjælp af statistiske metoder kan skabe sig overblik over store mængder af tekst.

Lige for tiden er jeg særligt interesseret i, hvad Facebooks valg om at droppe deres samarbejder med professionelle faktatjekkere, til fordel for et bruger-drevet modereringssystem, kan have for de typer af information vi som brugere bliver præsenteret for på platformen.”

Hvilken indvirkning forventer du, at dit projekt vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?
”Mit projekt indeholder en hel del grundforskning og kortlægning af hvordan misinformation ser ud i Europa og hvem der bliver eksponeret for det. De fleste andre studier af misinformation stammer fra USA og de studier vi har fra Europa er ofte centreret omkring enkelte lande i specifikke tidsperioder. Med min forskning håber jeg at kunne vise at de kulturelle, mediesystemiske og politiske forskelle der er mellem USA og Europa gør at vi ikke altid kan overføre viden direkte fra den amerikanske kontekst og over i vores egen. Mine studier er med til at danne grundlag for en bedre forståelse af den faktiske udbredelse af misinformation i en Europæisk kontekst. Jeg håber at de kan inspirere andre forskere og lovgivere til at forstå misinformation som et situeret fænomen og basere nye studier og løsninger på de konkrete udfordringer vi har i Europa, i stedet for en endimensionel forståelse af konceptet, der antager at det er ens overalt.”