Hvad er din professionelle baggrund, og hvad er dit primære forskningsområde?

”Jeg har en meget blandet uddannelsesbaggrund. Mit hovedfag er litteraturhistorie, men jeg har også grader i medievidenskab og antropologi. Under min uddannelse læste jeg desuden i Paris hos en af tidens mest markante filosoffer. Efter endt uddannelse fik jeg arbejde i et softwarefirma – det var en tid, hvor alle med bare lidt teknologisk indsigt kunne få job i branchen. Senere vendte jeg dog tilbage til Digital Design og Informationsvidenskab for at skrive en ph.d.-afhandling om computerspil og interfacets æstetiske og kunstneriske dimensioner. Jeg har altså bevæget mig vidt omkring, men bruger i dag alle disse erfaringer aktivt i min forskning.

Jeg er især optaget af den digitale undergrundskultur, og hvordan computeren historisk og aktuelt har været en platform for udvikling af kunst og kultur. Det er et område, der er præget af innovation, men som samtidig rummer en kritisk tilgang til teknologiens udvikling: Bringer den os i den retning, vi ønsker? Hvordan ændrer den vilkårene for produktion og arbejde? Hvordan påvirker den vores sanser og oplevelse af verden? Sådanne spørgsmål har altid været centrale i mediekunsten.”

Hvad handler dit igangværende SHAPE-forskningsprojekt, 'Knowledge Servers', om?

”Projektet handler om, hvordan viden bliver produceret i samspil med teknologier. Generativ AI er et godt eksempel: Man hører ofte, hvordan AI-tjenester formidler – eller endda selv producerer – viden som en service til brugeren. I vores projekt forsøger vi at rette blikket mod den bagvedliggende infrastruktur: Hvad muliggør vidensproduktionen? Ofte er disse betingelser usynlige. Som forbrugere ser vi for eksempel ikke de tusindvis af mennesker, der har set og beskrevet billeder, før en maskine kan genkende eller generere dem – mennesker, der ofte arbejder langt væk fra vores beskyttede, vestlige virkelighed.

Produktionen af viden involverer mange materielle, politiske og organisatoriske forhold, og tilsløringen af disse forhold kan udgøre et demokratisk problem. Vidensproduktionen er ikke neutral – den skaber uligheder og kan fremhæve bestemte kulturelle værdier på bekostning af andre.

Vi er dog ikke kun interesseret i at afsløre denne teknologi, men i højere grad i at undersøge, hvilke betingelser der ligger bag, og hvordan disse kan gøres mere bæredygtige og i overensstemmelse med en demokratisk bevidsthed. Derfor er vi særligt optagede af den digitale undergrundskulturs eksperimenter med at skabe ’autonome’ systemer. Med autonomi mener vi ikke teknologier, der fungerer fuldstændigt uafhængigt, men systemer hvor deltagerne – ofte kollektivt – har medbestemmelse og selv vælger, hvilke afhængigheder de vil indgå i."

Hvilken indvirkning forventer du, at dit projekt vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?

”Autonomi’ åbner for andre måder at tænke teknologi på – hvor systemerne typisk er mere ’peer-to-peer’ end klient-server-baserede, og hvor man opererer i mindre skala med fokus på rettigheder, mangfoldighed og bæredygtighed. Vi har blandt andet arbejdet med platforme for kollektiv vidensproduktion som biblioteker og tekstannotering, generativ billeddannelse, udvikling og drift af servere og meget andet – ofte i samarbejde med aktører fra den digitale græsrodskultur i Europa.

Vi har allerede haft flere former for samfundsmæssig indvirkning. For det første har vi bidraget til at sætte fokus på dette kulturelle felt ved en af Europas største mediekunstfestivaler, transmediale i Berlin. For det andet har vi udviklet servere og tjenester, der faktisk fungerer og bliver anvendt af udvalgte grupper – ofte personer, der arbejder i krydsfeltet mellem forskning og kunstnerisk praksis. Vi har fx skabt en publiceringsplatform samt et system, vi selv bruger til at dele og producere viden som forskningsgruppe – med mulighed for også at inddrage andre.

"Endelig har vi opnået en række indsigter, der bidrager til den akademiske forståelse af digital kultur – dens mekanismer og den måde, digitalisering former vores samfund. Disse indsigter er i sig selv væsentlige, men de kan også danne grundlag for en mere kritisk bevidsthed om digitalisering samt inspirere til nye og alternative retninger for den teknologiske udvikling. I forlængelse heraf udgiver vi næste år en ’how to’/’read me’-bog i samarbejde med vores partnere i græsrodskulturen.”

Udover projektet Knowledge Servers arbejder Christian Ulrik Andersen på at skrive bogen Minor Tech, som undersøger, hvordan digital kunst og undergrundskultur belyser Big Techs miljømæssige, kulturelle og samfundsmæssige påvirkninger set fra minoritetsperspektiver. Bogen er finansieret af Carlsberg. Læs mere her.