Hvad er din professionelle baggrund, og hvad er dit primære forskningsområde?

Jeg er antropolog og lektor på Center for Rusmiddelforskning, hvor min primære forskning handler om social udsathed og de barrierer mennesker i udsatte positioner oplever i forhold til at tilgå  hjælp i velfærdssystemet. Det har jeg bl.a. gjort i projekter om COVID-19 for brugere af varmestuer, herberg og stofindtagelsesrum, de udfordringer udsatte borgere med grønlandsk baggrund oplever i det danske velfærdssystem, og projekter fokuseret på de ressourcer, det kræver at navigere i velfærdssystemet for borgere på en meget lav indkomst. Ideen til mit aktuelle projekt om digitaliseringens konsekvenser for udsatte borgere opstod via feltarbejder på varmestuer og med gadeplansmedarbejdere, hvor digitalisering ser ud til at udgøre en stigende udfordring, både i et hverdagsliv på gaden og for de medarbejdere, der søger at bygge bro mellem borgere og eksempelvis sundhedssystemet. 

 Hvad handler dit igangværende AIAS/SHAPE forskningsprojekt om?

Forskningsprojektet "A street-level examination of digital service journeys among socially marginalized people" belyser digitaliseringens konsekvenser for socialt udsatte borgeres adgang til sundhedsrelaterede løsninger. Det gør jeg ved at undersøge hvordan brugerrejser i det digitaliserede sundhedssystem kan se ud, for mennesker, der bevæger sig i et krydsfelt mellem stofbrug og hjemløshed. Brugerrejserne bruger jeg til at belyse diskrepansen mellem de meget idealiserede brugerrejser, man arbejder med i digitaliseringsstrategier - som fx viser mennesker, der bevæger sig gnidningsløst i et sundhedssystem med problemfrie digitale teknologier, et sundhedspersonale med nærmest real-tids-opdateret information om borgeres sygdomsstatus, og engagerede pårørende – og reelle brugerrejser på gadeplan. Sidstnævnte udfordres bl.a. af manglende adgang til teknologier (fx telefoner eller kodevisere, der ofte mistes), systemer, der ikke taler sammen, overskud i en i forvejen presset hverdag, tilfældigheden i, om man møder digitale støttepersoner som fx gadeplansmedarbejdere, m.v, og en mangel på analoge alternativer til digitale løsninger. 

 Hvilken indvirkning forventer du, at projektet vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?

Jeg håber, at projektet kan være med til at synliggøre de barrierer, mennesker i meget udsatte positioner oplever i forhold til at tilgå ydelser i velfærdssystemet. Ved at belyse mere reelle brugerrejser, og dermed de steder hvor det digitaliserede system bliver for komplekst eller modstridende, kan vi blive klogere på hvor folk falder fra eller opgiver at få adgang til den hjælp, de har brug for. Desuden viser projektet nogle af de mange gode løsninger, der udvikles lokalt og på ad hoc basis – fx i gadeplansarbejdet - men som ikke nødvendigvis udvides til den bredere befolkning. På den baggrund håber jeg også, at projektet kan være med til at understrege vigtigheden af, både at understøtte det afgørende brobyggende arbejde, der udføres på gadeplan, men også at tænke mere overordnet i bedre strukturelle og mere fleksible digitale løsninger.