Hvad er din professionelle baggrund og dit primære forskningsområde?

Jeg er lektor med tilknytning til både Musikvidenskab og Digital Design på Aarhus Universitet. Som komponist og lydkunstner arbejder jeg i mange forskellige sammenhænge – fra teaterproduktioner til hospitalsmiljøer – og denne praksisbaserede erfaring spiller en central rolle i min forskning.

Mit primære forskningsområde handler om lydmiljøer og deres betydning for menneskers følelse af tilhørsforhold, tryghed og deltagelse – det, vi kalder sonisk medborgerskab. Jeg undersøger, hvordan lyd former sociale relationer og adgang til fællesskab: Hvordan lytter vi? Hvornår tier vi? Hvornår kræver vi plads gennem lyd? Hvem har ret til at larme – og hvem forventes at være stille?

Jeg er særligt optaget af, hvordan teknologier som fx højttalere, optageudstyr og støjreducerende hovedtelefoner ændrer vores forhold til lyd i offentlige og private rum – og hvordan det påvirker vores daglige samvær.

Hvad er din tilknytning til SHAPE, og hvad handler dit igangværende forskningsprojekt i SHAPE om?

Min tilknytning til SHAPE udspringer af en fælles interesse i at udforske, hvordan digitalisering kan styrke velfærd gennem sanselige og æstetiske tilgange. Siden min ph.d.-afhandling om lydmiljøer på hospitaler har jeg arbejdet med, hvordan vi med digitale værktøjer kan skabe mere trygge, menneskelige og meningsfulde sansemiljøer i sundhedsvæsnet. Jeg arbejder med konkrete lydinterventioner i fødestuer og intensivafdelinger, hvor patienter, pårørende og personale kan være med til at forme stemningen i rummet.

Lige nu fokuserer vi på at opsamle og analysere den viden og de erfaringer, vi har indsamlet i de rum, vi har været med til at udvikle. Det er en kompleks opgave, fordi vi arbejder tværfagligt og multisensorisk. Effekten af disse lydmiljøer er ikke kun målbar i patienternes oplevelse, men viser sig også i arbejdsmiljøet og i måden, kulturer og rutiner ændres på.

Vores erfaringer har gjort det tydeligt, at disse rum fungerer som katalysatorer for bredere kulturforandringer, hvor man i højere grad bliver opmærksom på lydens betydning og rettigheder i fællesskabet – altså sonisk medborgerskab.

Hvilken indvirkning forventer du, at dit projekt vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?

Jeg håber, at vores arbejde kan være med til at skubbe til en større bevidsthed om lydens rolle i velfærdssamfundet. Lydmiljøer er ikke blot baggrund – de er aktivt medskabende for, hvordan vi kan være til stede i verden, hvad vi tør udtrykke, og hvordan vi føler os inkluderet eller ekskluderet.

I forskningsfeltet bidrager projektet med praksisnær viden om, hvordan æstetiske og teknologiske interventioner kan påvirke trivsel og samvær – og med begreber og metoder til at forstå lyd som social og politisk kraft. Det handler både om at stille spørgsmål til, hvordan vi lytter, og om hvem der bliver lyttet til.

Hvilke fremtidige projekter har du i støbeskeen?

Ud over videreudviklingen af vores lydinterventioner i hospitalsrum arbejder vi med at udvide perspektivet på sonisk medborgerskab til også at omfatte mere end menneskelige relationer. Vi er interesserede i, hvordan digitale lydteknologier kan bruges til at skabe forbindelser mellem mennesker og andre arter – og til at fremme økologisk opmærksomhed og ansvarlighed fx ifht den danske natur.

Vi ser bl.a. på, hvordan lyd og lytning kan indgå i nye former for samvær med naturen – både i sundhedssammenhænge og i bredere kulturelle og miljømæssige praksisser. Fremadrettet ønsker vi at udvikle metoder, der kan forbinde sanselighed, teknologi og fællesskab – på tværs af arter og domæner.