Hvad er din professionelle baggrund og dit primære forskningsområde?

Jeg har en bachelor og kandidat fra Antropologi på Aarhus Universitet og en erhvervs-ph.d. fra Digital Design og Informationsvidenskab, der blev lavet i samarbejde med Red Barnet. Mit primære forskningsområde er digitale teknologiers indflydelse på forebyggelse og forståelse hos sårbare og udsatte grupper i samfundet. Jeg er generelt inspireret af en techno-feministisk tilgang til at undersøge, hvordan både politik og teknologi er med til at skabe udgangspunkter, der situererer både professionelles og sårbare gruppers forståelse af problemer og løsninger – og ikke mindst de spændinger, der kan opstå derimellem.

Hvad handler dine igangværende forskningsprojekter i SHAPE om?

I mit nuværende arbejde undersøger jeg socialrådgiveres dataficering af børn og unge voksne i udsatte eller sårbare livssituationer. Socialrådgivere forventes i stigende grad at dokumentere og indsamle data om borgere, men der er imidlertid begrænset forskning, der undersøger socialrådgiverens arbejde med borgerens data i praksis. I min forskning viser jeg, hvordan socialrådgiverens dataarbejde medieres i relation til en række af faktorer. Disse faktorer kan blandt andet være lovgivning såsom obligatoriske rapporter, evalueringer og deadlines for sagsbehandling; teknologiske systemkrav i form af bestemte formater, skabeloner og redigeringsrestriktioner i deres registreringssystemer; eller en professionel målsætning om at producere en nøjagtig fremstilling af den pågældende borgers liv, der både repræsenterer borgerens egne perspektiver og professionelle evalueringer af risici samtidigt. For at udføre dette dataarbejde skal socialrådgivere stole på in-situ mediering af deres teknologiske kompetencer og muligheder samt deres sociale viden om bedste praksis-procedurer for at sikre en fair og omsorgsfuld behandling af borgerne og deres data.

Formålet med projektet er at visualisere, hvordan både teknologiske og sociale/professionelle forhold er medskaber af den data, der kommer til at udgøre en digital dobbelt af borgerens liv. Borgernes digitale dobbeltgængere har potentiel stor indflydelse på deres nuværende og fremtidige adgang til sociale ydelser. Ved at tydeliggøre de praksisser, hvormed deres data skabes og forhandles, kan vi skabe en forståelse af data, der går ud over blot at være et spejl af borgeren. Data bør ses som en proces, hvis implikationer skal tages i betragtning ved fortolkning og brug af denne information.

Hvilke fremtidige projekter har du i støbeskeen?

Jeg er for tiden meget optaget af, hvordan antropologiske og etnografiske perspektiver på at samskabe viden med dem, vi undersøger, kan drage nye perspektiver på mødet mellem socialrådgivere, borgere og data. Forskningsinterventioner i politiske, sensitive og teknologiske situationer – såsom databehandling af borgere i sårbare livssituationer – møder naturlige begrænsninger, hvis vi fortsat tænker i en trope af, at vi som forskere kun er dem, der skal lære og undersøge. Hvordan kan vi f.eks. forvente at lære af borgeren, hvilken rolle deres digitale dobbeltgænger spiller i deres liv, når de ikke selv har nogen mulighed for at se de processer, som den skaber og behandler? Ligeledes, hvordan skal vi spørge socialrådgivere om deres dataarbejde, så vi kan forstå det usynlige og komplekse arbejde, de laver under pres fra diverse teknologiske faktorer og sociale idealer? I et fremtidigt projekt håber jeg at kunne etablere et forskningsdesign, der i stedet fokuserer på et eksperimentelt samarbejde mellem både socialrådgivere, borgere og forskere, hvor data er noget man samarbejder om at forstå på nye og uforudsete måder. Vi er kommet langt med at tale om data og teknologis sociale rolle på et teoretisk niveau, men hvis vi vil undersøge dets agens i virkeligheden, bør denne viden også afspejles metodisk. Hvordan det præcist gøres, håber jeg I kan se i fremtiden, ligesom jeg håber på sigt at bidrage til en øget forståelse og repræsentation af socialt dataarbejdes indflydelse på borgere i sårbare livssituationer.