Hvad er din professionelle baggrund og dit primære forskningsområde?
"Jeg er ansat som videnskabelig assistent hos SHAPE. Jeg har en kandidatgrad i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, hvor jeg har specialiseret mig i historiske romaner, litterær kultur og historiografi. Jeg er meget optaget af historieskrivning og vilkårene for kulturel produktion, ligesom jeg har arbejdet meget med populærkultur og særligt populærkulturs rolle rent historisk i politiske og sociale kontekster.

Samtidig har jeg arbejdet med kulturarv og digitalisering i museumsregi, så i bred forstand er jeg optaget af de mange processer, der er knyttet til produktionen af historiefortællinger, til produktionen af kulturelle og historiske artefakter samt hvilke institutioner og aktører, der er med til at bestemme, hvad der er ”rigtig” kultur eller den ”rigtige” historie. I mit nuværende arbejde er jeg interesseret i, hvordan teknologihistorie bliver til i sammenspillet mellem systemudviklere, offentlige medier, kulturlivet, embedsværket og senere fremstillinger af indførelsen af edb i Danmark fra 1950’erme og frem med CPR som case."

Hvad er din tilknytning til SHAPE, og hvad handler dit igangværende forskningsprojekt i SHAPE om?
"Jeg er tilknyttet et forskningsprojekt omkring personnummerets historie, ledet af Peter Lauritsen. CPR er en datainfrastruktur, som er allestedsværende i den offentlige administration, og det er et system, der er unikt for Norden. Alligevel er det en infrastruktur, som vi sjældent tænker over. I projektet er vi optagede af at gøre denne infrastruktur mere synlig og se på, hvordan brugen af personnummeret har indflydelse på forholdet mellem borger og stat. Vi er interesserede i de konkrete forestillinger, som CPR er med til at danne, og hvordan disse forestillinger kan være forskellige hos f.eks. embedsværket, offentlige medier, kulturlivet eller politikere.

Særligt er vi interesserede i, hvordan CPR allerede forud for sin indførelse i 1968 har spillet en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske velfærdssamfund. Min rolle har særligt været at indsamle historisk empiri og undersøge sammenhængene mellem lovgivning, offentlig og politisk debat, kulturelle artefakter og embedsværkets forestillinger om CPR – alt fra mødenotater fra Indenrigsministeriet, landsdækkende dagblade fra 1960 og frem, til en digtsamling om CPR fra 1969."

Hvilken indvirkning forventer du, at dit projekt vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?
"Først og fremmest tror vi, at projektet spiller en vigtig rolle i den samlede fortælling om digitaliseringen af den offentlige administration i Danmark. Vi stiller ofte spørgsmålet, hvordan Danmark og velfærdsstaten ville se ud, hvis CPR forsvandt i morgen. Alt fra at låne en bog på biblioteket til opkrævning af skat, til de sundhedsdata, som sundhedspersonalet bruger til at behandle patienter, vil være væk. CPR er på mange måder central for administrationen af vores velfærdsstat, og det er et spørgsmål, i hvor stor grad CPR har været med til at forme indretningen af den nutidige offentlige administration.

Samtidig er vi optaget af, hvordan CPR på mange måder er ret succesfuldt og ikke er genstand for særlig meget kontrovers. I nyere tid er der dog diskussioner om den binære kønsforståelse, der ligger bag personnummerets konstruktion. Ved at opdage nogle af de tidlige diskussioner, der var om personnummeret og CPR-systemet, bliver det også lettere at åbne op for at diskutere denne store infrastruktur i dag - f.eks. hvorvidt man kan forestille sig et kønsneutralt personnummer, og hvad effekterne af dette vil være."