Hvilke SHAPE-forskningsprojekter arbejder du på for tiden?   
Jeg har altid været interesseret i de digitale aspekter af socialrådgiveruddannelsen, hvilket også er et fokus i min postdoc-stilling. Det projekt, jeg laver sammen med Peter Danholt, Peter Lauritsen og Patrick Heiberg, omhandler dataarbejde i det sociale felt med børn og unge. Jeg er glad for at være en del af dette projekt, da jeg har en profil, hvor udgangspunktet er børn og unge, mens mine førnævnte kollegaer har et udgangspunkt, der starter ved dataarbejdet. På den måde supplerer vores faglige profiler hinanden rigtig fint.  
 
Vores nuværende projekt kan betegnes som et pilotprojekt, der er en del af en større ansøgning på dataarbejde i socialt arbejde. Projektet handler om datagørelse af børn og unge. Datarejsen starter eksempelvis ved, at en tandlæge registrerer, at et barn altid møder op uden voksne og med mange huller i tænderne eller en lærer, der registrerer mistrivsel hos én af eleverne i klassen. Dette munder så ud i en underretning til de offentlige myndigheder. Her modtager socialrådgiveren en mængde information om barnet eller den unge og uden at have mødt vedkommende, skal socialrådgiveren vurdere, på baggrund af forskellige scorings- og vurderingsredskaber samt erfaring med lignende sager, om dette er en sag med grund til bekymring, hvor der anbefales en igangsættelse af en eller flere indsatser. Her er der risiko for, at der kan blive trukket en form for digital dobbeltgænger, med ind i beslutningsprocessen. Yderligere rejser den enkelte sag videre i det kommunale forvaltningssystem, f.eks. det socialfaglige team, hvis der skal diskuteres indsatstyper, eller den kan gå op til ledelses- og politikfelt, da indsatserne skal godkendes og dermed begrundes. Dette gøres gennem et skriv i enten prosa, tal eller begge dele, der indeholder mængder informationer om barnet eller den unge, hvorefter et udvalg tager stilling til, om indsatserne kan bevilliges.  

Sideløbende bliver der også set på, hvad indsatserne koster i forbindelser med budgetlægning. Her ses der på en aggregeret mængde af data frem for på det enkelte barn, hvorved børnene igen bliver digitalt repræsenteret. Data kommer tilbage i form af forskellige performancemål, resultat hvorfor børnene datagøres på endnu en ny måde. Herudover går den her data også ud til f.eks. et opholdssted eller en skole, hvor der er en handleplan med socialrådgiverens instrukser om, hvordan institutionen skal arbejde med det her barn med henblik på at skabe trivsel for barnet eller den unge. Der sker en bestilling af ydelser, hvor institutionerne skal dokumentere, at de lever op til dette. Dette bliver til en ny type data om børnene. Så alt i alt sker der mange datarejser, som er dem, vi er interesseret i at undersøge. For, hvilke konsekvenser har dataarbejdet i kommunerne  for børn (og pårørendes) muligheder for at forstå sig selv og sin egen sag? Vores projekt handler altså om, hvordan data optræder på forskellige måder på forskellige steder, og hvordan man bruger det afhængigt af, hvilken type aktør man er, f.eks. en kommune.  

 Hvad er din professionelle baggrund og dit primære forskningsfelt?  
Jeg er børne- og ungeforsker. Oprindeligt har jeg en kandidatgrad i Socialgeografi og Socialvidenskab fra Roskilde Universitet, hvor jeg undersøgte børn og unges kamp for privatliv på et opholdssted, som er miljø, hvor der dokumenteres i stort omfang. Efterfølgende har jeg været undervisningsassistent i en årrække, indtil jeg blev ansat i en ph.d.-stilling, der også handlede om børn og unge og deres kontakt med professionelle med fokus på dokumentation. Da jeg skrev min afhandling, var børne- og ungeområdet ikke fuldt digitaliseret endnu, så jeg har fulgt dette område fra dagbogsnotater i Kinabøger, over journalskrivning til elektronisk dokumentation. Herefter der er kommet algoritmer, chatbots og andre digitale kommunikationsredskaber, som jeg har fulgt med i, fordi min forsknings omdrejningsfelt altid har været børn og unges hverdagsliv og deres kontakt med offentlige myndigheder.  
De sidste 5 år har jeg været lektor på Professionshøjskolen Absalon, hvor jeg i en periode også var forskningsfaglig leder. Her arbejdede jeg med at opbygge et forskningsmiljø på socialrådgiverfeltet. Det er et felt, der favner meget bredt fra både beskæftigelse af voksne til børn og unge og handicap-området. I dette arbejde har jeg forsøgt at skabe projekter, der kan gå på tværs af de områder, som socialrådgivere beskæftiger sig med. Derfor har det givet mening og gør fortsat, at jeg forsker i de elektroniske medier børn og unge møder, når de befinder sig i forskellige typer af udsatte positioner og derfor har kontakt med bl.a. socialrådgivere.  

Hvilke SHAPE-projekter ligger inden for den nærmeste fremtid?  
I øjeblikket arbejder jeg på at få flere kommuner med ombord, så vi kan interviewe dem. Pt. er vi i kontakt med én kommune, hvor vi får lavet interviews med forskellige ledere og ansvarlige på tværs i kommunen. Vi håber, vi kan få flere kommuner med, så vi kan inddrage både store og små kommuner, samt kommuner med mange og få ledelseslag for at se på, hvad det gør ved måden, man anvender data. Derudover laver vi en spørgeskemaundersøgelse, som vi skal udsende til landets socialrådgivere. Vi vil gerne vide, hvilke typer af programmer de bruger, hvordan data optræder i deres arbejde, hvilke barrierer og potentialer de kan se i forhold til at anvende data i deres arbejde. Det kræver, at vi taler med Dansk Socialrådgiverforening, da de organiserer stort set alle socialrådgivere i Danmark, så den kontakt arbejder jeg også på i øjeblikket. 
Efter sommerferien håber vi på, at vi er blevet i stand til at foretage mange flere interviews, så vi kan gå i gang med at analysere noget mere mættet empirisk materiale. Herudover skal vi tale på tværs af vores projekter, så vi kan arbejde på vores projektansøgning. Den kommer også til at fylde en del i efteråret.  
 
Hvis du vil læse mere om Michaels forskning, kan du læse hans seneste publikation “Functions, Utilities, and Limitations: A Scoping Study of Decision Support Algorithms in Social Work”. Det er en reviewartikel om, hvordan beslutningsunderstøttende algoritmer fungerer i beskæftigelsesindsatser, som kan læses her: https://doi.org/10.1080/26408066.2022.2159777.