Hvad er din professionelle baggrund, og hvad er dit primære forskningsområde?   
Jeg har en kandidatgrad i den tværfaglige uddannelse Kommunikation og IT fra Københavns Universitet. Det betyder, at jeg har en bred viden inden for flere felter, herunder informationsvidenskab, kommunikation og medievidenskab. I kølvandet på mine kandidatstudier blev jeg ansat som Ph.d.-studerende og igangsatte mit projekt om algoritmer i digitale medier, som jeg færdiggjorde i november 2022.   

Jeg har løbende interesseret mig for forholdet mellem nye digitale teknologier og menneskers hverdagsliv, hvilket jeg har studeret og undersøgt gennem det, man betegner som mediebrugsstudier. Med andre ord er jeg optaget af, hvordan mennesker tilegner sig nye digitale teknologier, og hvilken rolle de får i vores hverdagsliv, i familielivet, i den enkeltes liv og i samfundet. Her smelter felterne sammen, fordi jeg både trækker på min kommunikations- og mediefaglige ballast samt min viden om IT, digitalisering og dataficering.   

Mit Ph.d.-projekt omhandler algoritmer i digitale medier, hvor jeg, ud fra et brugercentreret fokus, undersøgte danske mediebrugeres forståelse af samt engagement med algoritmer i hverdagens digitale medier. Jeg undersøgte bl.a. hvordan nogle brugere forsøger at omgå eller præge algoritmernes personaliseringsmekanismer. En stor motivation for projektet var at opkvalificere vores forståelse af, hvilken betydning algoritmer har for vores digitale hverdagsliv, og hvordan brugerne forstår og navigerer algoritmedrevne medier. Algoritmer har ofte været genstand for bombastisk kritik i litteraturen og medierne. Derfor har det været vigtigt for mig at kunne bidrage med empiriske undersøgelser, der giver et mere nuanceret billede af, hvordan mediebrugere egentlig oplever og forholder sig til algoritmers indflydelse. Det er vigtigt, at vi ikke taler hen over hovedet på brugerne og skaber en uhensigtsmæssig forestilling om dem som passive og ukritiske, men i stedet ser det som et empirisk spørgsmål at undersøge, hvordan de oplever og bruger nye medieteknologier. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan være risici ved nye digitale teknologiers indtog såsom komplekse algoritmesystemer. Jeg har også i lige så høj grad fundet inspiration i kritiske mediestudier, der viser, hvordan algoritmesystemer kan medføre fx øget diskrimination. Det vigtige er at få nuancerne med og forankre debatten i empiriske undersøgelser, der tager højde for brugernes oplevelser, livsbetingelser og praksisser, altså ikke blot teknologiens funktioner.  

Hvad omhandler dine nuværende projekter i SHAPE?  
Efter mit Ph.d.-studie blev jeg ansat som postdoc i SHAPE, hvor jeg skal undersøge hvilken betydning den øgede digitalisering af velfærdsstaten har for borgerne. Overordnet set undersøger jeg, hvordan relationen mellem borger og velfærdsstat forhandles og forandres, når relationen bliver digitalisereret og dataficeret, samt hvilke nye forudsætninger der opstår for digitalt medborgerskab. Konkret skal jeg dykke ned i forskellige hverdagsoplevelser og fortællinger om, hvordan det påvirker menneskers liv, bl.a. ud fra forestillingen om, at digitaliseringen kan skabe nye former for udsathed, hvor nogle er i stand til at navigere i de forandringer, vi ser, imens andre ikke er, og som vi derfor risikerer at miste. 

I øjeblikket er vi i gang med at afdække statens digitaliserings- og AI-strategier for at forstå, hvilke teknologiske og politiske visioner staten har for samfundet, og hvordan medborgerskabsrollen er tænkt ind i disse. Derudover er vi ved at opstarte et projekt med udsatte unge og deres familier i samarbejde med socialforvaltningen i Aarhus kommune, hvor vi bl.a. undersøger, hvordan de unge bliver datagjort, når de bliver genstand for en social indsats. Vi undersøger desuden, hvordan socialrådgivere, pædagoger og ledere arbejder med digitale redskaber i de sociale indsatser for at afdække både potentialer og udfordringer ved øget digitalisering og dataficering på socialområdet. 
 
Hvilke projekter ligger i støbeskeen for den nærmeste fremtid?     
I relation til projektet om social udsathed og digitalisering skal jeg forske i, hvordan udsatte unge oplever, at deres livsbetingelser bliver gjort til data, og hvordan det er at leve i en verden, der bliver mere digital. Det skal jeg undersøge gennem et feltarbejde over de kommende måneder. Herudover har jeg, sammen med andre kollegaer, netop afholdt en studenterworkshoppen StudenterTing. Workshoppen er designet til at give studerende på tværs af hele Aarhus Universitet en mulighed for at diskutere og blive klogere på den øgede digitalisering af velfærdsstaten, med særligt fokus på grænserne for tillid til statens indsamling og brug af data om borgerne. Vi ved allerede, at danske borgere generelt har stor tillid til de offentlige myndigheder, og der er også stor opbakning til f.eks. deling af data til forskning i sundhed. Hovedformålet med workshoppen var derfor at give de studerende mulighed for at diskutere grænserne for denne tillid og skærpe deres bevidsthed om dataopsamling i det offentlige. Ovenpå en vellykket workshop med studerende fra studier som Statskundskab, Kognitionsvidenskab og Informationsvidenskab er planen, at vi skal afholde lignende arrangementer i fremtiden, f.eks. på efterskoler eller folkebiblioteker.