Mere end 430 socialrådgivere fra børne-, unge- og familieområdet har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af digitale systemer og data i deres arbejde. Det har nu resulteret i en rapport, der bl.a. viser, at over halvdelen (59 procent) af de adspurgte vurderer, at systemerne bidrager til at forbedre sagsbehandlingen og gavner borgerne. Omvendt mener 41 procent, at teknologien snarere komplicerer sagsbehandlingen.

Samtidig mener knap en tredjedel (28 procent), at de digitale systemer udfordrer deres faglige etik. 35 procent svarer hverken for eller imod, mens cirka en tredjedel ikke mener, at de digitale systemer udfordrer deres faglige og professionelle etik.

Peter Danholt, en af forskerne bag undersøgelsen, påpeger: ”Systemerne er blevet en integreret og på mange måder uundværlig del af arbejdet, men samtidig ved vi fra forskning på området, at de også bidrager til at forandre arbejdet og dermed også sagsbehandlingen af borgeren.”

Denne tvetydige rolle, som teknologien spiller, fremhæves tydeligt i rapportens fund og understreger de forskellige perspektiver, der eksisterer blandt socialrådgiverne.

Kompetencer er på plads, men uenighed om datafortolkning mellem ledelse og medarbejdere

Selvom socialrådgiverne er uenige om etiske spørgsmål, føler de fleste sig godt klædt på til at bruge de digitale systemer. Mellem 74 og 86 procent af rådgiverne vurderer, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med teknologien. Uenighederne opstår dog, når det handler om, hvordan ledelsen og medarbejderne fortolker de samme data.

54 procent af socialrådgiverne mener, at ledelsen forstår borgernes data på samme måde som dem selv, næste 40 procent svarer hverken/eller, mens under 10 procent oplever en uoverensstemmelse mellem deres egen forståelse og ledelsens brug af data.

"Et tæt samarbejde mellem socialrådgivere og ledelse kan forklare, hvorfor over halvdelen føler, at de er på linje med ledelsen, når det gælder datafortolkning, og at kun meget få svarer nej til dette. Det er jo ret positivt og betryggende," siger Danholt.

"Samtidig er der selvfølgelig en stor del som hverken/eller, hvilket er vigtigt at holde sig for øje. Det er klart, at når data bliver fortolket forskelligt, kan det skabe forvirring og mistillid i organisationen, hvilket kan gå ud over både arbejdet og borgernes oplevelse af sagsbehandlingen," tilføjer han.

Digitalisering og brug af data handler altså ikke kun om teknologi, men i høj grad om, hvordan data forstås og anvendes på tværs af organisationen.

Samarbejde skal sikre fremtidens digitale løsninger

Rapporten viser, at digitaliseringen af socialt arbejde både rummer muligheder og udfordringer. For at imødekomme disse udfordringer mener Danholt, at et tættere samarbejde mellem forskere, borgere og socialrådgivere er nødvendigt.

"Vi skal skabe et dialogrum, hvor socialrådgivere, borgere og forskere sammen kan forme de systemer, de arbejder med," siger Danholt.

Ifølge ham handler det om at lære af hinanden for at udvikle en kultur, hvor data og digitale værktøjer kan styrke sociale indsatser uden at gå på kompromis med den faglige etik. Et nyt forskningsprojekt med titlen Cultures of Data Collaboration, som Danholt står i spidsen for og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), har netop også fokus på dette.

"Vi har brug for at opbygge robuste digitale offentlige organisationer ved at samarbejde omkring data mellem de professionelle og borgerne,” tilføjer han.

Danholt understreger, at socialrådgivernes inddragelse er afgørende for at sikre, at digitale løsninger både opfylder deres behov og gavner borgerne.

Undersøgelsen bekræfter, at digitalisering ikke er entydigt positivt eller negativt, men deler vandene, og at digitalisering grundlæggende medfører forandringer, der har konsekvenser for det sociale arbejde, som i nogle sammenhænge ses som forbedringer og i andre som udfordringer. 

Fakta om rapporten

Rapporten "Socialrådgiveres oplevelse af digitale systemer" er udarbejdet af SHAPE og Analyse & Tal i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening i juni 2024. Rapporten udspringer af en nysgerrighed om, hvordan digitale systemer og digitale data påvirker arbejdet i den offentlige forvaltning, især i relation til borgere i socialt udsatte positioner. Rapporten bygger på spørgeskemabesvarelser fra 434 socialrådgivere, der arbejder inden for børne-, unge- og familieområdet.

Hent rapporten i sin fulde længde her.