Aarhus Universitets segl

Seminar: Internet og sociale medier i Folketingsvalget 2022

Til seminaret fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om brugen af internet og sociale medier under Folketingsvalgkampen 2022.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 20. juni 2023,  kl. 15:00 - 17:00

Sted

Aud. 3, IT Universitetet København, Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S

Arrangør

Center for Internetforskning, ITU København, SHAPE - Shaping Digital Citizenship

I dette seminar kaster vi et første blik på resultaterne fra 2022-valget og ser også kort tilbage på de foregående fire valgkampe. Desuden suppleres med kvalitative undersøgelser, blandt andet af de unge mediebrugere og af brugen af TikTok i valgkampen.

For femte valg i træk har en forskergruppe gennem spørgeskemaundersøgelser undersøgt brugen af internet og sociale medier i folketingsvalgkampe. Dermed står man med en unik tidsserie af danskernes indoptagelse af netet som en del af medielandskabet i valgkampe. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig på stald@itu.dk eller klastrup@itu.dk

Program:

15.00 – 15.10: Velkomst v/Lisbeth Klastrup og Jakob Linaa Jensen

15.10 – 15.35: Overordnede fund fra survey 2022 v/Jakob Linaa Jensen

15.35 – 15.50: Unge, medier og valget 2022 v/Gite Stald

15.50 – 16.05: Brugen af TikTok i valget 2022 v/Lisbeth Klastrup

16.10 – 17.00: Åben debat: Betydningen af sociale medier og internetet i valgkampe - hvad kan vi bruge dem til? Paneldebat med deltagende forskere og blandt andre Lukas Lunøe (B), opstillet til FV 2022.

I forbindelse med seminaret udsender vi en kort rapport om de væsentligste fund.

Projektet er finansieret af AU SHAPE og ITU København.