SHAPE collab: Digitalisering i et retligt lys
I samarbejde med forskere fra Juridisk Institut ved Aarhus BSS står SHAPE bag en ny seminarrække om digitalt medborgerskab i retligt lys, som indledes d. 26. april. Initiativtagerne bag, Bettina Lemann Kristiansen og Per Andersen, fortæller her om motivationen bag seminarrækken.
Hvordan får vi som samfund digitalisering, retssikkerhed og digitalt medborgerskab til at spille sammen frem for at kollidere? Bettina Lemann Kristiansen (Professor v. Juridisk Institut, AU) og Per Andersen (Professor v. Juridisk Institut, SDU) vil med deres kommende seminarrække om digitalt medborgerskab i retligt lys bringe teoretikere og praktikere sammen for at blive klogere på faldgruber og muligheder i tilgangen til digitalisering af den juridiske ramme i det danske demokrati.
Hvad er jeres faglige baggrund?
Vi er begge professorer i retsvidenskab, mere specifikt i henholdsvis retssociologi og retshistorie. Begge fag er optaget af samspillet mellem samfundsudviklingen og juraen, herunder hvordan den teknologiske udvikling påvirker juridiske arbejdsgange og balancen mellem faglig specialisering, samfundseffektivitet og retssikkerhed. Bettina er ansat på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, og Per er for nyligt flyttet derfra og til Juridisk Institut på SDU, hvor han skal være med til at køre en jurauddannelse i Esbjerg i gang.
Hvad handler jeres projekt om, og på hvilken måde har det tilknytning til SHAPEs arbejde?
Vores projekt har nær tilknytning til SHAPEs arbejde, ja, faktisk rammer det lige ind i kernen, blot med en juridisk vinkel.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og der er stor politisk opmærksomhed på at fastholde denne position. I maj 2022 lancerede den danske regering derfor en digitaliseringsstrategi, hvis mål det bl.a. er at øge den digitale sikkerhed, understøtte danskernes og virksomhedernes digitale kompetencer, skabe bedre velfærd mm. Strategien forudsætter, at digitaliseringen i de kommende år understøttes af en lovgivning, der sikrer ”en effektiv og brugervenlig digital forvaltning, tidssvarende rammer for brug af ny teknologi, og at digitale løsninger udvikles med udgangspunkt i borgernes retssikkerhed”, som det hedder.
Det forhold, at det digitale medborgerskab er både et mål og et middel, dvs. i sig selv en forudsætning for at kunne nå målet, udfordrer i sagens natur spørgsmålet om den enkelte borgers retssikkerhed, især i en transformationsfase som den, vi pt. står midt i. Hvis det er en forudsætning, at man skal være digital bruger for at kunne deltage i udviklingen af et digitalt medborgerskab og være omfattet af samfundets almindelige retssikkerhedsgarantier, hvordan står man så i både overgangsfasen og efterfølgende, hvis ikke man er trænet digital bruger? Hvordan kan man som ikke-trænet digital bruger overskue, hvor ens data bliver brugt og til hvad? Hvordan kan man som ikke-trænet digital bruger gennemskue, at de forvaltningsretlige afgørelser, der måske i stigende grad bliver truffet af algoritmer, er lovmedholdelige? Og hvordan kan selve kernen i juraen – det retlige skøn – indarbejdes i en form, der giver mening i forhold til en øget både offentligretlig og privatretlig digitalisering?
Det er disse perspektiver, vi er optaget af at blive klogere på ud fra en tilgang, der omfatter en både teoretisk og især praktisk vinkel, for digitaliseringen er jo kommet for at blive, så spørgsmålet er, hvordan vi får den til at lykkes samtidig med, at vi ikke giver køb på grundlæggende retssikkerhedsgarantier.
Hvilke aktiviteter har I fået mulighed for at udvikle som følge af samarbejdet med SHAPE?
Vi har fået mulighed for at samle en gruppe spændende folk til en række seminarer, der vil have det her med spændingsfeltet mellem digitalisering som effektivitetsfremmende teknologi, der er kommet for at blive, og spørgsmålet om retssikkerhed som omdrejningspunkt. Det er folk, der enten arbejder i det her spændingsfelt til dagligt og derfor har erfaringer med, hvordan man måske kan håndtere det, eller som på en mere teoretisk baggrund studerer og forsøger at forene de på mange måder forskellige interesser, der er i spil.
Blandt oplægsholderne til det første seminar d. 26. april er Bettina Lemann Kristiansen og Dag Wiese Schartum, Professor ved Senter for rettsinformatikk, Universitetet i Oslo.
Hvad er jeres håb for det fremtidige samarbejde med SHAPE?
Vores interesse i spændingsfeltet mellem teknologi og retssikkerhed udspringer selvfølgelig af vores interesse for det juridiske, der er under forvandling i en grad, vi nok ikke har set før, men da de spørgsmål, vi beskæftiger os med, jo ikke er rent juridiske, men knytter an til den måde, vi lever sammen på, og den måde, vi har indrettet vores samfund på, er kontakten til SHAPE og det miljø, der er centreret omkring SHAPE, en fantastisk mulighed for at få ny og anden faglig inspiration. Så alene det at komme med ind i miljøet giver stor mening. Man skal ikke underkende det, at der er et sted, der faciliterer netværksdannelse – så vi håber, at samarbejdet og miljøet kommer til at kaste nogle gode indsigter og måske et fælles projekt eller to med sig.