Jakob Linaa Jensen har beskæftiget sig med sociale medier i politik, siden de fik deres indtog på den politiske scene i Danmark tilbage i 2000’erne. Ved samtlige folketingsvalg fra og med valget i 2007 har Jakob Linaa Jensen således stået i spidsen for undersøgelser af den danske befolknings brug af sociale medier under valgkampe – den seneste undersøgelse af folketingsvalget i efteråret 2022 udfører Jakob Linaa Jensen og hans kolleger fra Statskundskab på AU og IT-Universitetet i København med støtte fra SHAPE. 

Hvem står bag projektet, og hvad er jeres faglige baggrund?

Det unikke ved vores projekt omkring befolkningens brug af sociale medier i valgkampen 2022 er, at det med støtten fra SHAPE omsider har været muligt at facilitere et samarbejde mellem Medievidenskab og Statskundskab på tværs af fakulteterne ARTS og BSS på AU. Fra Statskundskab deltager Jens Peter Frølund Thomsen, som også er survey-ekspert, samt Helene Helboe Pedersen. Derudover har vi den projektgruppe med, som vi faktisk har haft med ved mange valg, bestående af Lisbeth Klastrup og Gitte Stald fra IT-universitetet.

Hvad handler jeres projekt om, og på hvilken måde har det tilknytning til SHAPEs arbejde?

Vores projekt har nær tilknytning til SHAPEs arbejde, fordi vores undersøgelser af brugen af sociale medier i folketingsvalgkampe jo relaterer sig direkte til spørgsmål om digitalt demokrati og digitalt medborgerskab; det handler om, hvordan borgerne udnytter de her medier, også i valgkampe.

Vores undersøgelse af brugen af sociale medier i folketingsvalgkampen 2022 er den femte af sin slags; vi lavede tilsvarende undersøgelser ved folketingsvalgkampene i 2007, 2011, 2015 og 2019, og vi har derfor et unikt tidsserie-datasæt, altså et longitudinalt studie af, hvordan sociale medier spiller en rolle i folketingsvalgkampe i al den tid, hvor internet og sociale medier har eksisteret og spillet en konkret rolle i den sammenhæng.

Det, vi fokuserer på i vores undersøgelser, er først og fremmest, hvordan borgerne har anvendt de sociale medier under valgkampene. Et konkret eksempel er valgkampen i 2007, hvor Anders Fogh Rasmussen var med til at skabe en hype omkring de sociale medier ved selv at benytte dem i sin valgkamp; da valgkampen begyndte i sensommeren det år, var der ca. 50.000 danskere på Facebook, og ved årets udgang var der 1.000.000. Valgkampen var således med til at accelerere brugen af Facebook i Danmark, og Danmark er fortsat et solidt ’Facebook-land’. Derfor fokuserer vi også i høj grad på Facebook i vores undersøgelser, men vi kigger også på podcasts og TikTok som det sidste nye samt Twitter, LinkedIn, second screens og valgtests.

Vi kan endnu ikke sige så meget om, hvad den seneste undersøgelse af folketingsvalgkampen 2022 viser, da vi endnu ikke er så langt. Men et af vores første fund er, at 57% af de adspurgte danskere har taget en eller flere valgtests. Vi kan se, at det også har haft betydning for stemmeafgivningen, hvilket kan ses som et selvstændigt problem, da valgtests aldrig er objektive men typisk ’framet’ på en bestemt måde og/eller præget af bias.

Hvordan har samarbejdet med SHAPE givet mulighed for at udvikle projektet?

Vi har lavet denne form for undersøgelse tidligere med andre samarbejdspartnere, men det vi har manglet, har været mere kapacitet til survey-delen, og det får vi, når vi laver et samarbejde med Statskundskab: vi får et anderledes og mere gennemgribende ’take’ på survey-delen og den kvalitative analyse.

Det, vi netop også gerne vil bruge det her samarbejde med SHAPE til i regi af AU, er at facilitere et øget samarbejde på tværs af fakulteterne (ARTS og BSS), mellem Medievidenskab og Statskundskab. Vi håber på sigt at få endnu flere med i det samarbejde.

Hvilke fremtidsmuligheder har projektet, og hvad er jeres håb for det fremtidige samarbejde med SHAPE?

Vi har i øjeblikket ansat en studentermedhjælper til at udarbejde en datarapport, og så er det meningen, at vi, også i SHAPE-regi, vil holde en konference i starten af maj 2023 i Aarhus og senere på året også i København, hvor vi præsenterer resultaterne. Og så skal der selvfølgelig også nogle videnskabelige artikler ud af det her i næste fase – de skulle gerne være klar inden sommerferien, og forhåbentlig kan de blive publiceret i slutningen af 2023 eller i starten af 2024. 

Vi er meget glade for det parallelle samarbejde med SHAPE og IT-universitetet. Vi er netop kun to institutioner tilbage i projektet (AU og ITU), og jeg synes, at vi på den måde har fået et mere rent samarbejde. Men det centrale i forhold til samarbejdet med SHAPE er, at det gør os i stand til at vedligeholde det her samarbejde inden for AU mellem Statskundskab og Medievidenskab. Det muliggør bl.a. førnævnte konference men også en række andre kommende initiativer.