Aarhus Universitets segl

StudenterTing: 11 råd til staten og borgerne om data, demokrati og tillid

Studerende fra Aarhus Universitet var for nylig samlet til SHAPEs StudenterTing for at diskutere, hvordan vi skaber de bedste betingelser for en demokratisk digitalisering. Sammen formulerede de 11 opmærksomhedspunkter til både stat og borgere om data, demokrati og tillid - læs dem her.

StudenterTing 16. maj 2023

#1 Gennemsigtighed!

#2 Grundige overvejelser om nødvendigheden af at indsamle data er afgørende - spørgsmålet "hvorfor" bør altid gå forud for indsamling af data

#3 Vær opmærksom på, at data ikke repræsenterer verden neutralt, men at data ofte spejler bias

#4 Der bør være en prøveperiode for ny teknologi - systemer etc. bør testes grundigt, inden de implementeres i det offentlige

#5 Data kan ikke løse alt; kritisk sans er nødvendig, når det skal besluttes, hvornår data skal og ikke skal anvendes

#6 Information om konteksten bag dataindsamling er altid nødvendig

#7 Alle borgere skal kunne bede om indsigt i og overblik over alle de data, der er indsamlet om dem

#8 Staten har et ansvar for at tilbyde alternativer til sundhedsservices/tracking, der kun udbydes af private virksomheder

#9 Effektivisering og økonomisering er ikke argument nok for at indsamle data om borgerne

#10 Staten bør stoppe med at lave aftaler med techgiganterne om digitalisering – f.eks. som det er set med samarbejdet med Google ift. Chromebooks i folkeskoler

#11 Til medborgere: Sig “nej” til cookies (download en udvidelse til din computer, som gør det for dig)