Digitaliseringen har allerede stor indvirkning på samfundet, men for de mest udsatte borgere i udsatte positioner, f.eks. dem med sociale udfordringer, misbrugsproblemer eller hjemløshed, kan teknologiske forandringer skabe endnu større udfordringer. Mange af disse grupper har ikke nødvendigvis adgang til de nødvendige digitale ressourcer og risikerer derfor at blive endnu mere marginaliseret i den digitale verden. Teknologisk udvikling kan dermed forværre de sociale problemer ved at skabe nye former for eksklusion.
Formålet med netværket er at få en dybere forståelse af, hvordan digitaliseringen påvirker de mest sårbare borgere, og at finde ud af, hvordan vi kan skabe løsninger, der møder deres behov. Netværket skal fremme samarbejde mellem forskere med forskellige faglige baggrunde og organisationer for at undersøge, hvordan digitaliseringen både kan forværre og potentielt afhjælpe de sociale problemer, som udsatte borgere, står overfor.
Der er et voksende behov for forskning og debat om, hvordan digitaliseringens indflydelse på samfundets mest sårbare kan håndteres, og hvordan teknologi kan bruges som et redskab til at forbedre deres livsvilkår.