Siden 2007 har sociale medier været en fast bestanddel af danske valgkampe. Fra en spæd start, hvor Anders Fogh Rasmussen inviterede Facebookvennerne på løbetur i Dyrehaven, er sociale medier i dag en integreret og domesticeret del af befolkningens mediebillede i valgkampen. For politikerne er en tilstedeværelse på sociale medier i dag uundgåelig, samtidig med at både kommunikation og målgruppeudvælgelse er blevet professionaliseret, og en stor del af kampagnebudgetter i valgkampe anvendes på sociale medier.

Den strategiske politiske kommunikation på sociale medier er i dag baseret på målgruppeudvælgelse md udgangspunkt i big data, ligesom indholdet i kommunikationen oftest er tilpasset algoritmers logikker for synlighed og popularitet. En sådan udvikling er en naturlig del af en videre samfundsmæssig digitalisering, men rejser også interessante spørgsmål om datas og algoritmers rolle i borgernes hverdagsliv, herunder den politiske offentlighed og dermed fundamentet for demokratiet, som vi kender det.

Projektet handlede i første omgang om analyse og publikation af data fra spørgeskemaundersøgelse. Der har været fokuseret både på FV22 i forhold til fire tidligere valg. Projektets longitudinale perspektiv er baseret på tidsserieanalyser af sociale mediebrug fra 2007 til 2022.

Disse data giver et unikt indblik i og overblik over borgernes forhold til sociale medier i forbindelse med politiske kommunikation og kan lede til deraf afledte undersøgelser om skismaet mellem den fortsat intense brug af og den manglende tillid til sociale medier, som også dokumenteret i tidligere undersøgelser.

Eksterne samarbejdspartnere

• Gitte Stald, Lisbeth Klastrup, TU CPH