Digitale teknologier fremkalder både betydelig optimisme og dyb bekymring over deres potentiale til at transformere vigtige dimensioner af vestlige samfund, herunder demokrati, sundhedspleje, arbejdsliv og retssystemer. En af forhåbningerne er, at algoritmer til beslutningsstøtte og beslutningstagning vil øge retfærdigheden og effektiviteten i den offentlige administration. Men der er samtidig bekymring for, at brugen af dem kan underminere velfærdsstatens grundlæggende moralske værdier, forværre diskrimination og reducere gennemsigtighed og troværdighed. Den danske offentlige sektor, der er anerkendt for sit høje digitaliseringsniveau, er en passende ramme for at studere disse moralske forandringer.

I dette pilotstudie blev det »moralske paradigme« i den danske offentlige sektor kortlagt gennem en filosofisk dokumentanalyse for at skabe et sammenligningsgrundlag. For at generere hypoteser om moralske forandringer som følge af digitaliseringen til fremtidig empirisk afprøvning, blev der gennemført en metasyntese. Denne syntese omfattede analyser af love, regeringens digitaliseringsstrategier, NGO- og regeringsrapporter samt juridisk, antropologisk, sociologisk og Science and Technology Studies (STS)-forskning om anvendelsen af algoritmiske beslutningsstøttende og beslutningstagende systemer i den danske offentlige forvaltning.