I dette projekt undersøger vi, hvordan generative AI-chatbots som ChatGPT kan anvendes som læringsværktøjer i højere uddannelse med særligt fokus på udviklingen af Relationel Sokratisk Uvidenhed (RSU). I stedet for at betragte AI-teknologier som trusler mod undervisning og faglig integritet, foreslår vi, at de kan anvendes til at fremme en kritisk refleksion over viden og læreprocesser. Vores tilgang er inspireret af Sokrates’ erkendelse af sin egen uvidenhed som en form for visdom.

Med afsæt i kulturelle læreprocesser og etnografiske metoder har vi i samarbejde med studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi ved Aarhus Universitet udviklet og afprøvet et undervisningsdesign, hvor studerende interagerer med ChatGPT ud fra spørgsmål relateret til deres faglige felt, men uden eksplicit at fremhæve denne tolkningsramme. Et eksempel kunne være: "Skriv et essay om uddannelsesbegrebet" eller "Forklar, hvad der menes med læring." Studerende analyserer derefter ChatGPT's svar i dialog med deres egne forforståelser og faglige kulturelle ressourcer.

Formålet er ikke, at ChatGPT skal levere den korrekte viden, men at udforske om dets svar kan fungere som en katalysator for relevant faglig erkendelse og nysgerrighed. RSU fremmer dermed en reflekteret opmærksomhed på, hvordan vi spørger, og hvad vi ikke spørger til i relation til en specifik faglig kontekst.

Studerendes læringsudbytte vurderes gennem fire elementer: Kvaliteten af deres prompts (spørgsmål til ChatGPT), deres kritiske analyse af ChatGPT’s output, et refleksionsessay, hvor de demonstrerer, hvordan de har arbejdet med deres relationelle uvidenhed og opfølgene interviews. Forskningen bygger på erkendelsen af, at viden ikke er absolut, men relationel, forankret i tolkningsrammer og kulturelle økosystemer, hvor både mennesker og materialer (som AI) spiller en rolle. Med ChatGPT som  samtalepartner undersøger vi, hvordan digitalt medborgerskab og dannelse kan styrkes i en ny tid, hvor teknologi indgår i komplekse læringskontekster.