Hvad er din professionelle baggrund? 

Jeg har en baggrund inden for Nordisk Sprog og Litteratur samt Medievidenskab fra Aarhus Universitet. Efter min kandidat i Medievidenskab var jeg ude at arbejde i 8 år som kommunikationsrådgiver, så der var jeg i en lidt anden branche end akademia, kan man sige. Jeg fik lyst til at komme tilbage til universitetet og fordybe mig, og det var noget, som jeg forestillede mig, at et ph.d.-stipendium kunne åbne op for. Det her med at få mulighed for at dykke ned i noget materiale i længere tid og virkelig fokusere, havde jeg sådan lyst til. Efter at have søgt flere gange lykkedes det endelig i slutningen af 2016, og i starten af marts 2020 forsvarede jeg min afhandling, som handler om digital self-tracking af menstruationscyklus og mere specifikt omkring relationen mellem den menstruerende og den kønnede teknologi.

I mit nuværende forskningsprojekt undersøger jeg, hvorfor mænd med forskellige kroniske sygdomme ikke er lige så synlige i online sygdomsfællesskaber som kvinder. Så man kan sige, at køn altid har spillet en rolle i de ting, jeg har lavet. 

Hvad er dit primære forskningsfelt? 

Mine forskningsinteresser har altid været fokuseret omkring interaktioner mellem mennesker – og relationer mellem mennesker og teknologi. Min ph.d.-afhandling fokuserede på menstruerendes oplevelser med kønnede teknologier, hvorimod mit nuværende projekt - The Invisible Men (TIM) - fokuserer på mænds oplevelser med kronisk sygdom og de fællesskaber, hvor man kan dele sine sygdomsnarrativer, hvis man har lyst til det. Det er et projekt, der samler mine tre forskningsinteresser: køn, sundhed og teknologier. Jeg har tidligere været en del af et NOVO-finansieret forskningsprojekt om kronisk sygdom, hvilket dette forskningsprojekt udspringer af.  

Hvilke SHAPE-forskningsprojekter arbejder du på for tiden?  

Mit forskningsprojekt handler jo om, hvorfor der er forholdsvis få mænd til stede i sygdomsfællesskaber på sociale medier. Det var min indgangsvinkel at kigge på denne kønsmæssige ulighed, og hvilken betydning det kan have for demokrati og digitalt medborgerskab. I løbet af min empiriindsamling har jeg fået blik for, at vi måske skal revidere vores forståelse af, hvad der egentlig udgør et fællesskab og hvordan et fællesskab defineres; hvad er det for nogle typer af fællesskaber, som de her online platforme inviterer til? Og hvordan kan vi ellers tænke fællesskaber? Det er jeg lige nu optaget af at undersøge. Det kan lyde binært med den skarpe kategorisering af mænd og kvinder, for det er jo ikke alle kvinder med kronisk sygdom, der deltager i online fællesskaber, ligesom det ikke er alle mænd, der ikke deltager. Men jeg bliver mere og mere interesseret i at kigge ind i de maskulinitetsforståelser, der er dominerende i vores samfund, og hvordan de måske tilbyder for snævre rammer for mænd, som lever med kronisk sygdom; det er svært at være mand og syg. Der findes jo også mange andre former for digitale fællesskaber, hvor især mænd er sammen, fx når de ‘gamer’ og taler med hinanden over Discord. Her er kroppen og sygdom afkoblet og er ikke det centrale for relationen, og måske bliver det derfor mindre sårbart? Dét, synes jeg, kunne være spændende at undersøge nærmere.  

Det er altså et one-woman projekt, jeg har kastet mig ud i! Jeg er selvfølgelig enormt taknemmelig for at have fået denne mulighed, men det kan også til tider være en udfordring ikke at være en del af en projektgruppe. Derfor prøver jeg også at koble mig på nogle af de andre projekter i SHAPE, og jeg deltager så vidt muligt i diskussionsfora, så jeg også kan få sparring på projektet og mine overvejelser omkring det. Jeg er en del af et center, der hedder Qualitative Health Communication (QHC). Det er en sammenslutning af forskere fra forskellige fagtraditioner, der arbejder med sundhedskommunikation, og der er virkelig spændende diskussioner der! Bl.a. skal jeg præsentere mit projekt på Health på AU, hvor jeg forventer at få nogle indspark fra en anden fagtradition. Jeg er selvfølgelig også løbende i kontakt med gode folk fra Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), Aarhus Institute of Advanced Studies - AIAS og det tværfaglige center PIREAU.  

Hvilke SHAPE-projekter har du i støbeskeen for den nærmeste fremtid? 

2024 er året, hvor min post.doc. skal færdiggøres. Derfor bliver 2024 et år, hvor jeg fokuserer mere på forskning end på undervisning, som jeg ellers har brugt meget tid på dette efterår. Lige nu underviser jeg i datastudier på Informationsvidenskab. Min plan for første del af 2024 er at færdiggøre min empiriindsamling – og måske udvide med lidt observation; jeg kunne godt tænke mig at kigge lidt på både offline og online mellemmandlige fællesskaber. Alt i alt bliver det bare rart at kunne fokusere mere på forskningen. Det er jo en iterativ og til tider langsommelig proces, som i sidste ende gerne skal munde ud i to - måske tre – forskningsartikler, som skal skrives i efteråret 2024.  

Læs mere om SHAPE forskningsprojektet The Invisible Men (TIM).