Aarhus Universitets segl

Mød en forsker i SHAPE: Cecilie Eriksen

AIAS-SHAPE-fellow Cecilie Eriksen forsker i, hvordan brugen af beslutningstagende og beslutningsunderstøttende algoritmiske systemer kan være med til at forandre de moralske værdier, idealer og menneskesyn, der kendetegner den offentlige sektor i Danmark. Læs mere om hendes forskning her.

Cecilie Eriksen, Post.doc., AIAS-SHAPE Fellow
New Perspectives on Moral Change – Anthropologists and Philosophers Engage with Transformations of Life Worlds (Berghahn Press 2022).
SHAPE-AIAS konference: 'Den datadrevne velfærdsstat II - Revolution, reform eller ro på værdierne?'

Hvad er din professionelle baggrund og dit primære forskningsområde?   

Mit primære forskningsområde er moralske forandringer: Hvordan de skal begrebsliggøres, hvad der kan skabe dem, og hvordan de kan udfolde sig. Jeg har en kandidatgrad i filosofi fra Aarhus Universitet. Som studerende redigerede jeg en antologi om Det meningsfulde liv, der udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2003. Undervejs i redigeringsprocessen fik jeg tilbudt en stilling som redaktør på forlaget. Det var et utroligt berigende arbejde, og jeg havde det rigtig sjovt med kollegaerne, men jeg kunne ikke helt slippe filosofien. Så det endte med, at jeg blev ph.d.-studerende på Jura på Aarhus Universitet i 2012. Her forskede jeg i moralske forandringer ved at undersøge, hvordan de historisk set har udfoldet sig i retslige praksisser.

Efter ph.d.’en fik jeg en postdoc på filosofi ved AU i et fantastisk interdisciplinært projekt med både filosoffer og antropologer, hvor min rolle var at udvikle en teoretisk ramme for projektet. Det blev til den minimalistisk metaetiske teori ’contextual ethics’. Her fik jeg også mulighed for et halvt års ophold ved The Department of Social Anthropology på Cambridge University, hvor jeg dykkede ned i, hvordan moralantropologerne har set på moralske forandringer. Sammen med Nora Hämäläinen redigerede jeg antologien New Perspectives on Moral Change – Anthropologists and Philosophers Engage with Transformations of Life Worlds (Berghahn Press 2022). Derefter havde jeg en desværre noget corona- og dobbeltbeskatningsramt postdoc i et ERC-projekt, som undersøgte ideen om moralsk fremskridt ved the Ethics Institute på Utrecht Universitet i Holland. Her blev jeg også tilknyttet forskningsprogrammet Esdit (the Ethics of Distruptive Technologies), som jeg fortsat er en del af. Før jeg blev en del af SHAPE, var jeg specialkonsulent i sekretariatet for Dataetisk Råd, hvor jeg bl.a. var med til at lave undervisningsmateriale om dataetik til folkeskolen.  
 
Hvad handler dine igangværende forskningsprojekter i SHAPE om? 

Mit SHAPE-projekt er et pilotstudie, hvor jeg i øjeblikket undersøger, hvad der karakteriserer den danske administrations ’moralske paradigme’, og hvor jeg også læser mig ind på den danske forskning i brug af algoritmiske systemer, der foregår på en række forskellige fagområder. Projektet sigter på at afdække, hvordan brugen af beslutningstagende og beslutningsunderstøttende algoritmiske systemer kan være med til at forandre de moralske værdier, idealer og menneskesyn, der kendetegner den offentlige sektor i Danmark. I foråret skal jeg lave en række interviews med relevante fagpersoner, der også skal være med til at afdække, om der er grund til at tro, at brugen af algoritmiske systemer forandrer den offentlige sektors moralske landskab. Jeg har også taget initiativ til SHAPE-konferencen Den datadrevne velfærdsstat II: Revolution, reform eller ro på værdierne?, som jeg organiserer sammen med bl.a. Helene Ratner fra ADD-projektet og Dataetisk Råd. Konferencen afholdes den 18. april 2024 på AIAS her på Aarhus Universitet. Tilmelding og program kan findes her.  . 

Hvilke fremtidige projekter har du i støbeskeen? 

Jeg er i gang med at søge penge til det forskningsprojekt om digitale teknologier og forandringer i den danske offentlige sektors moralske landskab, som mit SHAPE-projekt er et pilotstudie til. Derudover skriver jeg på tre artikler. Den ene er et tekst-genreeksperiment, som handler om metodiske udfordringer inden for contextual ethics. Den anden handler om ’digital techno-moral revolutions’ og er en efterfølger til en artikel om historiske ’techno-moral revolutions’, som jeg skrev sammen med forskere fra Esdit sidste år. Den sidste er en artikel om Wittgensteins forståelse af moralsk vished, som jeg laver sammen med Anne-Marie Christensen (SDU).  

----- 

Nylige akademiske udgivelser af Cecilie Eriksen: 

“What’s Reality Got to Do with It? Wittgenstein, empirically informed philosophy, and the missing methodological link”. Nordic Wittgenstein Review 11. https://www.nordicwittgensteinreview.com/article/view/3610/6  

Philosophical Perspectives on Moral Certainty. Editors Cecilie Eriksen, Julia Hermann, Neil O’Hara, and Nigel Pleasants, New York: Routledge. DOI: https://doi.org/10.4324/9781003178927