Hvad er din professionelle baggrund og dit primære forskningsområde?   
 
Min formelle uddannelsesmæssige baggrund er i statskundskab. Mit forskningsfelt er politisk psykologi, hvor min kerneinteresse er at bidrage til vores forståelse af, hvordan menneskers psykologiske dispositioner former dannelsen af politiske holdninger og reaktioner på politisk kommunikation. Det er vigtigt for bedre at forstå og afhjælpe demokratiske kerneudfordringer som f.eks. politisk polarisering, holdningskløfter og manglende tillid. I min forskning arbejder jeg interdisciplinært og kombinerer indsigter og metoder fra bl.a. statskundskab, psykologi, kommunikation og biologi. Jeg har altid været meget fascineret af at forstå, hvorfor dybe holdningsforskelle opstår mellem mennesker, hvad der driver dem i moderne demokratier, og hvorfor det nogle gange kan være meget vanskeligt at bygge bro. I videnskabelig sammenhæng stiftede jeg bekendtskab med forskningsfeltet i slutningen af min kandidatuddannelse, hvor jeg også fik blik for, hvordan man kunne undersøge effekter af politisk kommunikation på borgeres holdninger gennem eksperimentelle metoder. Det var ekstremt spændende og gav mig lyst og nysgerrighed på at fordybe mig i området gennem et ph.d.-stipendium. Den grundlæggende nysgerrighed driver mig stadig i min forskning i dag.

Til daglig leder jeg Exemplar Democracy forskningsgruppen, hvor vi undersøger, hvordan personlige narrativer i politisk kommunikation påvirker borgernes faktuelle opfattelser af samfundsmæssige problemer og hvordan de tilskriver ansvar til politikerne for at løse dem. 
Læs mere om forskningsprojektet ‘Exemplar Democracy - Psychological Biases and the Impact of Exemplars on Factual Perceptions and Attributions of Government Responsibility’, som er finansieret Danmarks Frie Forskningsfond, i dette interview. 

Hvad handler dine igangværende forskningsprojekter i SHAPE om? 
 
I SHAPE arbejder jeg, som en del af mit projekt ‘Sociale medier og demokratisk medborgerskab’, bl.a. sammen med samarbejdspartnere fra Centre for Humanities Computing på Aarhus Universitet. Vi arbejder sammen om et projekt, hvor vi undersøger, hvordan personlige narrativer i politisk kommunikation fra nyhedsmedier og politikere på sociale medier påvirker brugernes likes, delinger og kommentarer til kommunikationen og deres opfattelse af emnerne. Vi analyserer derfor politisk kommunikation fra politikere og nyhedsmedier på X og Facebook i USA og England. Vi håndkoder et udsnit af data, som vi bruger til at træne og validere algoritmer til at kategorisere store mængder data. Det er målsætningen, at projektet både skal bidrage til vores forståelse af brugen af personlige narrativer i politikere og nyhedsmediernes kommunikation på sociale medier, og hvorvidt narrativerne har en ”ekstrem” karakter, så de bidrager til at opretholde og øge opfattelser af politisk polarisering i befolkningen.  

Dette projekt har affødt et andet mere metodisk orienteret projekt – ligeledes i samarbejde med bl.a. Centre for Humanities Computing, hvor vi undersøger, hvor præcise sprogmodeller som ChatGPT og open source alternativer er til automatisk at kategorisere kommunikationsindhold (konkret på X) med fokus på typiske samfundsvidenskabelige begreber. I projektet diskuterer vi vores resultater også i lyset af Open Science principper. Det er vigtigt at bidrage til at afdække, hvordan kunstig intelligens (AI) og sprogmodeller kan give nye muligheder for den samfundsvidenskabelige forskning på en måde, der styrer uden om faldgrupper og fastholder forskningsmæssige kerneværdier som transparens, replicerbarhed og åben adgang. 

Hvilke fremtidige projekter har du i støbeskeen? 
 
Af særlig relevans for problemfeltet og relateret til SHAPE er vi bl.a. ved at udvikle et nyt projekt, som skal kigge på, hvordan personlige narrativer i nye formater for nyhedskommunikation på sociale medier som f.eks. TikTok og i podcasts påvirker borgeres forståelse af samfundsmæssige problemer og udvikling af empati overfor fremmedgrupper. Den demokratiske samtale rykker i disse år over på sociale medier og mobiltelefonen, hvilket får journalistikken til at eksperimentere med nye formater. Vi vil gerne bidrage til forståelsen af, hvad det betyder for borgernes politiske viden og læring, da det har afgørende demokratisk betydning.