I dette projekt undersøger vi den voksende afhængighed af virksomheders videntjenester og den dermed forbundne risiko for at mindske evnen til kritisk tænkning. Skiftet mod digitalisering og afhængighed af viden genereret af f.eks. Big Tech-virksomheders AI-tjenester samt videnslagre i populærkulturen og den akademiske verden giver anledning til bekymring.

Når viden leveres som en service, er der risiko for, at betingelserne for vidensproduktion tilsløres. Hvilken viden prioriteres? Hvis viden er repræsenteret? Hvilket arbejde indgår i produktionen af viden, herunder f.eks. »spøgelsesarbejde« i forbindelse med træning af AI-modeller? Hvor mange naturressourcer, hvilke materialer og hvor meget CO2-udledning? Disse spørgsmål peger på de materielle, politiske og organisatoriske aspekter af vidensproduktion.

Formål

Vi stiller derfor følgende forskningsspørgsmål:

1. Hvilke kulturelle og tekniske strategier kan fremme demokratiske, socialt og miljømæssigt bæredygtige vidensinfrastrukturer?
2. Hvordan fremmer disse strategier en kollektiv undersøgelse af de spændinger, der ligger i selve teknologierne?
3. Hvordan kan sociale kollektiver, der forbinder den akademiske verden og græsrodsbevægelser, fremme skabelsen af autonome tjenester og infrastrukturer, der forbedrer viden, deltagelse og politisk umiddelbarhed?

Ved hjælp af teorier og eksperimentelle metoder fra humaniora og samfundsvidenskab undersøger vi, hvordan visse digitale græsrodsfællesskaber, som ofte overses, tilbyder alternative kollektive, reflekterende og autonome deltagelsesmodeller. I samarbejde med fællesskaber udvikler og udforsker vi, hvordan disse modeller inspirerer til radikale visioner for vidensinfrastrukturer - der opererer på en mindre, peer-to-peer-skala (i stedet for udelukkende at basere sig på client-server-modeller) og er opmærksomme på minoriteter, mangfoldighed, retfærdighed og bæredygtighed. 

Projektet er til gavn for offentligheden på følgende måder:

• Det øger bevidstheden om forholdet mellem infrastruktur og viden gennem praktiske eksperimenter og gør det derfor lettere for et publikum at forstå et komplekst emne og dets konsekvenser.
• Det øger kendskabet til disse spørgsmål og etablerer et fælles ordforråd til at diskutere disse problemer offentligt.
• Den tilbyder en metode og en konceptuel værktøjskasse til at gøre det.
• Ved at forbinde forskellige kollektiver og praksisfællesskaber engagerer projektet sig selv i en deltagende demokratisk praksis.

Interne samarbejder på AU

• Digital Aesthetics Research Centre (DARCH)
• Centre for Aesthetics of AI Images (AIIM)
• Centre for Critical Data Practices (C4CDP)
• Renée Ridgway (“Searching for Search Alternatives”), Department of Business Development and Technology
• Søren Pold (“Human-AI Collaboration: Imaginaries, Interventions, Interfaces (HAIC-III)”), Dept of Digital Design & Information Studies.

Eksterne samarbejdspartnere

Akademiske:

• Prof. Geoff Cox, Centre for the Study of the Networked Image, London South Bank University
• Prof. Winnie Soon, University College London

Fællesskaber og praktikere:

• Varia/Creative Crowds
• In-Grid
• Syster Server
• Martino Morandi/Roel Roscam Abbing
• Code&Share / PCD, Aarhus

Ekstern funding 

• Copim (Community-led Open Publication Infrastructures for Monographs): 130.000 DKK