Knowledge servers

Græsrodsstrategier for demokratiske, socialt og miljømæssigt bæredygtige vidensinfrastrukturer

Baggrund

I dette projekt undersøger vi den voksende afhængighed af virksomheders videntjenester og den dermed forbundne risiko for at mindske evnen til kritisk tænkning. Skiftet mod digitalisering og afhængighed af viden genereret af f.eks. Big Tech-virksomheders AI-tjenester samt videnslagre i populærkulturen og den akademiske verden giver anledning til bekymring.

Når viden leveres som en service, er der risiko for, at betingelserne for vidensproduktion tilsløres. Hvilken viden prioriteres? Hvis viden er repræsenteret? Hvilket arbejde indgår i produktionen af viden, herunder f.eks. »spøgelsesarbejde« i forbindelse med træning af AI-modeller? Hvor mange naturressourcer, hvilke materialer og hvor meget CO2-udledning? Disse spørgsmål peger på de materielle, politiske og organisatoriske aspekter af vidensproduktion.

Formål

Vi stiller derfor følgende forskningsspørgsmål:

Hvilke kulturelle og tekniske strategier kan fremme demokratiske, socialt og miljømæssigt bæredygtige vidensinfrastrukturer?
Hvordan fremmer disse strategier en kollektiv undersøgelse af de spændinger, der ligger i selve teknologierne?
Hvordan kan sociale kollektiver, der forbinder den akademiske verden og græsrodsbevægelser, fremme skabelsen af autonome tjenester og infrastrukturer, der forbedrer viden, deltagelse og politisk umiddelbarhed?

Ved hjælp af teorier og eksperimentelle metoder fra humaniora og samfundsvidenskab undersøger vi, hvordan visse digitale græsrodsfællesskaber, som ofte overses, tilbyder alternative kollektive, reflekterende og autonome deltagelsesmodeller. I samarbejde med fællesskaber udvikler og udforsker vi, hvordan disse modeller inspirerer til radikale visioner for vidensinfrastrukturer - der opererer på en mindre, peer-to-peer-skala (i stedet for udelukkende at basere sig på client-server-modeller) og er opmærksomme på minoriteter, mangfoldighed, retfærdighed og bæredygtighed.

Projektet er til gavn for offentligheden på følgende måder:

Det øger bevidstheden om forholdet mellem infrastruktur og viden gennem praktiske eksperimenter og gør det derfor lettere for et publikum at forstå et komplekst emne og dets konsekvenser.
Det øger kendskabet til disse spørgsmål og etablerer et fælles ordforråd til at diskutere disse problemer offentligt.
Den tilbyder en metode og en konceptuel værktøjskasse til at gøre det.
Ved at forbinde forskellige kollektiver og praksisfællesskaber engagerer projektet sig selv i en deltagende demokratisk praksis.

Aktiviteter

Forsknings/viden-servere, der involverer:

Oprettelse og vedligeholdelse af en selvhostet forskningsfællesskabsserver, der er vært for samarbejdsværktøjer som etherpad og et calibre-webbibliotek.
Retningslinjer for at lette forhandlingerne mellem institutionelle procedurer, eksterne græsrodspartnere, politikker i IT-afdelingen/support og forsknings- og undervisningsbehov.
En række offentlige workshops om oprettelse og vedligeholdelse af selvhostende community-servere (med eksterne partnere).

Fælles »skygge«-biblioteker, der involverer:

Oprettelse og vedligeholdelse af et selvhostet webbibliotek med særligt fokus på kollektiv vidensproduktion.
Oprettelse af en »føderation« af fællesskabsdrevne webbiblioteker, der forbinder ligesindede vidensbaserede skyggebiblioteker.
Et workshopformat og en række workshops, der behandler skyggebiblioteket som et fælles vidensrum.

Fællesskabsnetværk til publicering, der involverer:

Oprettelsen af et fællesskabsdrevet autonomt netværk (ServPub) til eksperimentel publicering.
En række workshops om fællesskabspraksisser for printfremstilling ved hjælp af web-to-print-teknikker.
Udgivelsen af en »feltguide«, der bruger disse teknikker til at køre autonome servere, tjenester og vidensinfrastrukturer.

Fællesskabsdrevet AI:

Oprettelse af en bæredygtig autonom server til AI-billedgenerering.
Et workshopformat og en række workshops om billedgenerering, målrettet lokalsamfund, ved hjælp af lokalsamfundsdata og med henblik på kollektiv refleksion over generative billeder og AI-modeller som vidensrum.

Publikationer

Andersen, C. U., and Geoff Cox (eds). “Content/Form,” APRJA, volume 13, issue 1, 2024 (forthcoming).
Andersen, C. U., and Geoff Cox (eds). “Minor Tech,” APRJA, volume 12, issue 1, 2023.
Andersen, C. U., and Geoff Cox (eds). “Rendering Research,” APRJA, volume 11, issue 1, 2022.
Andersen, C. U. “Techniques of the face – on video conferencing art and politics.” Electronic Literature Organization, 2022.
Andersen, C. U., and S. Pold. “Protest and Aesthetics in The Metainterface Spectacle.” ISEA – International Symposium on Electronic Arts, 2022.
Andersen, C.U. & S. Pold, S. B. “Aesthetic Computational Criticism – How to critically and technically engage with the Climate Crisis.” In Miguel Carvalhais, André Rangel, Luísa Ribas, Mario Verdicchio (eds.). The Book of X. i2ADS: Research Institute in Art, Design and Society, 2022.

Interne samarbejder på AU

Digital Aesthetics Research Centre (DARCH)
Centre for Aesthetics of AI Images (AIIM)
Centre for Critical Data Practices (C4CDP)
Renée Ridgway (“Searching for Search Alternatives”), Department of Business Development and Technology
Søren Pold (“Human-AI Collaboration: Imaginaries, Interventions, Interfaces (HAIC-III)”), Dept of Digital Design & Information Studies.