Datarettigheder har eksisteret i Europa i mere end halvtreds år, startende regionalt med Datenschutzgesetz i Hessen (1970), nationalt med den franske Loi Informatique et Libertés (1978), på europæisk plan gennem konvention 108 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1981) og endelig harmoniseret gennem den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) (2016). På trods af disse stærke rettigheder viser undersøgelse efter undersøgelse, at dataansvarlige (dem, der er ansvarlige for behandlingen af personoplysninger) ikke lever op til dem. Størstedelen af de dataansvarlige udviser manglende forståelse og bevidsthed om rettighederne (Ausloos og Dewitte, 2018), størstedelen svarer ikke inden for fristen på 30 dage (Mahieu et al., 2017), og (hvis de svarer) inkluderer størstedelen ikke de påkrævede oplysninger (Norris et al, 2017). Disse statistikker er bekymrende i sig selv, men endnu mere bekymrende, når vi husker, at Europa-Kommissionens eksplicitte mål med GDPR har været at "styrke individets rettigheder" og "forbedre kontrollen over ens egne data" (EC, 2010). GDPR er designet med den idé, at officielle institutioner (dvs. databeskyttelsesmyndigheder) vil arbejde sammen med bemyndigede enkeltpersoner om at håndhæve forordningen. Med andre ord er de dårlige succesrater omkring datarettigheder ikke bare en problematisk sidebemærkning, men en svaghed i lovens grundlæggende hensigt og funktion.

I dette projekt vil vi bygge en digital tjeneste, der hjælper danske borgere med at udøve deres ret til adgang, ret til at blive glemt og ret til udbedring. Tjenesten - datarettigheder.dk - vil hjælpe folk med at oprette teksten til deres anmodning, kontakte de dataansvarlige, kontrollere, at svaret er i overensstemmelse, og rapportere den dataansvarlige til databeskyttelsesmyndigheden, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser. datarettigheder.dk består af to kerneelementer: 1) bruger-til-reguleringsgrænsefladen og 2) korrespondancen med den dataansvarlige.