Mens byplanlæggere, der designede til civilbeskyttelse, tidligere gættede sig frem til folks bevægelser ved at se på fordelingen af steder (kirker, butikker, skoler, parker) på kortene, kan vi i dag bruge mobilitetsstatistikker, 3D-modeller og vejnet til at kvantificere folks daglige bevægelse gennem bylandskabet og tilgængeligheden af beskyttelsesrum. Ved hjælp af computersimuleringer og agentbaseret modellering (ABM) har vores projekt til formål at vurdere evakueringspotentialet i de aarhusianske beskyttelsesrum for at evaluere, hvor effektiv, jævn og komplet deres dækning var med hensyn til 1970-80'ernes befolknings- og bygningsfordeling. For eksempel vil vi designe en agentbaseret model, der vil undersøge effektiviteten af beskyttelsesrumssystemet under forskellige forhold, såsom varieret beskyttelsesrumsparathed eller bevidsthedsniveauet blandt offentligheden om beskyttelsesrummets placering. Agenterne vil blive bedt om at bevæge sig til det nærmeste beskyttelsesrum, de kender til, så vi kan rekonstruere, hvor stor en del af befolkningen der nåede frem til beskyttelse, og om de var jævnt fordelt mellem stederne. På den måde kan vi vurdere beskyttelsesrumssystemets anvendelighed og tage højde for forskellene i befolkningstal og aktivitet i løbet af dagen og forskellige niveauer af bevidsthed om evakueringsprocedurer. Computeralgoritmer kombineret med historiske data vil afsløre, hvor godt den lokale implementering af civilforsvaret matchede det demokratiske og retfærdige ideal i den nationale strategi.