I løbet af de sidste årtier er forskere i sociale bevægelser blevet fascineret af forbindelserne mellem digitale teknologier og aktivisme. Fra listservs, hjemmesider og e-mail-kommunikation under de globale retfærdighedsbevægelser i slutningen af 1990'erne til den omfattende brug af sociale medier i prodemokratiske bevægelser (Della Porta, 2015; Flesher Fominaya, 2017), herunder det arabiske forår, 15-M (Spanien), Umbrella (Hong Kong) og Sunflower (Taiwan) bevægelserne, blandt mange andre.

Selvom de kommer fra forskellige politiske og geografiske kontekster, illustrerer alle disse eksempler, hvordan teknologier er blevet indlejret i sociale bevægelser, hvilket giver etiske, metodologiske og teoretiske udfordringer. Digitale teknologier understøtter for eksempel ikke kun kollektiv handling, men væver også sociale bevægelsers betydninger (Toret, 2013). Ud over at transmittere eller forstærke kollektiv identitet kan sociale medier også forme bevægelsers politiske identitet (Milan, 2015). Blandt de seneste udfordringer for digitale aktivister er at indarbejde algoritmer i deres repertoire (Treré, 2019; Treré & Bonini, 2022), at håndtere misinformation og hadefuld tale (Siapera, 2022; Siapera & Viejo-Otero, 2021) og at relatere det til radikal politik, der søger social forandring (Fenton, 2016). Alle disse faktorer udgør enorme udfordringer for studiet af digital aktivisme. Hvilke teoretiske tilgange kan vi bruge? Hvilke metoder skal vi følge? Hvad er de etiske spørgsmål, der er involveret? Den kommende aktivitet vil tage fat på disse spørgsmål.

På den baggrund arrangerede projektet et todages seminar om forskning i digital aktivisme på Aarhus Universitet med særligt fokus på algoritmer og omstridte data i sociale bevægelser i maj 2023. Målet var at give forskere en nyttig værktøjskasse, når de står over for udfordringerne ved at studere digitale teknologier og sociale bevægelser, og at styrke båndene og opbygge forskningsnetværk med førende internationale forskere.