I løbet af det seneste årti har nye gennembrud inden for automatiserede teknologier ført til en mangedobling af indespærringsmetoder gennem teknologier som elektroniske fodlænker, ansigtsgenkendelse, irisscanningsteknologi og andre identifikationsanordninger, der understøtter forskellige former for udnyttelse (Jacobsen 2015; Pallister-Wilkins 2016; Andersson 2018; Mezzadra, Neilson, 2019; Aradau, Tazzioli, 2020; Byler and Sanchez Boe 2020; Sanchez Boe & Mainsah 2022; Byler 2022). Etniske eller religiøse grupper, udokumenterede migranter eller kriminaliserede borgere holdes i stigende grad i langvarigt fangenskab, og digital teknologi inkorporeres i forvaltningen for at kontrollere og indespærre dem og for at udvinde data og værdi fra dem. Mens de fleste teknikker til at identificere enkeltpersoner indtil for nylig blev udviklet og administreret af embedsmænd, indsamler teknologivirksomheder i dag hidtil usete mængder data, mens de hurtigt udvikler stadig mere sofistikeret software, der kan behandle dem, med lidt eller intet samtykke eller tilsyn og med profit for øje. Over to dage i juni og tre dage i august vil en skriveworkshop, to offentlige keynotes og en design-fiktion workshop samle forskere og praktikere, der bidrager til den offentlige debat og social forandring inden for områderne statsborgerskab, indespærring og migrationskontrol, der hurtigt transformeres af implementeringen af digitale teknologier.