Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase indeholder data om formodede bivirkninger, der er indberettet i Danmark for specifikke typer af medicin. Oplysningerne bruges til at understøtte sikkerhedsovervågningsprogrammer efter markedsføring. I øjeblikket indsendes der tusindvis af indberetninger til databasen hvert år, hvilket gør den til et stort lager af oplysninger om lægemiddelsikkerhed. Nogle gange nævnes det dog som en begrænsning ved pharmacovigilance, at man antager, at "stimuleret rapportering" af utilsigtede hændelser sker som reaktion på advarsler, alarmer og etiketændringer, der udsendes af sundhedsmyndighederne. I vaccineforskningslitteraturen bygger idéen om "stimuleret rapportering" på den antagelse, at rapportering af utilsigtede hændelser kan bryde ud i selvoscillation, når vaccinerede personer bliver bedt om eller udløst af vild vaccine-risikokommunikation i medierne. Det indebærer en hypotese om, at indberetninger af utilsigtede hændelser afspejler sensoriske, bevidste og kommunikative fænomener, der er knyttet til fremkomsten af digitale sundhedskommunikations- og overvågningsteknologier, som ansvarliggør borgerne for at passe på sig selv og andre. Ved at sammenligne kommunikationsmiljøer omkring implementeringen af forskellige vaccinationsprogrammer i Danmark, sigter projektet mod at identificere og udforske selvoscillerende effekter af lægemiddelovervågning for at forstå, hvordan disse indebærer en ny form for digitalt sundhedsborgerskab, der opstår ud af det tidlige 21. århundredes vaccinepolitik.